Efter Jeff Bridges’ Oscar-vindende præstation som den forsumpede countrysanger Bad Blake i ’Crazy Heart’ forsøger veteranen sig nu med et album, der bare hedder ’Jeff Bridges’. Veteranen er imidlertid en noget bedre skuespiller end troubadour.

KRIS KRISTOFFERSON: FRELST AF FAMILIEN

I stil med de sange, som Bridges brummede på det vellykkede soundtrack til ’Crazy Heart’, så læner den 61-årige californier sig op ad kæmper som Waylon Jennings og Kris Kristofferson, men han træder aldrig i karakter, og trods et sympatisk og smagfuldt let på cowboyhatten fremstår de 40 minutter simpelthen for harmløse.

Duelige klichéer
Bridges er ellers sat flot i scene af endnu en velklingende T Bone Burnett-produktion, og kapaciteter som Marc Ribot og Rosanne Cash skubber på, uden sangeren dog kommer ud af stedet.

DR. HOUSE I MUSIKALSK HOVEDROLLE

Uden det mindste postyr udgav Bridges en famlende debut i 2000, og hans egne sange på opfølgeren virker også noget naive, men John Goodwin og afdøde Stephen Bruton leverer duelige klichéer til stjernen. Selv når sangene fungerer tilforladeligt, sidder man ikke desto mindre tilbage med et indtryk af, at Bridges har lavet pladen, fordi han kan, og ikke fordi, det var nødvendigt.

Der er forskel på en hobby og en metier.