Richard Thompson er omtrent ligeså britisk som Margaret Thatcher. Og musikalsk er han ligeså konservativ som Jernladyen.
Traditionalisten fra London er i kraft af sine knusende evner som mesterguitarist og sangskriver en af folkrockens sværvægtere.
Skønt familiealbum samler klan
Gennem årtier har modeluner prellet fuldstændig af på kapaciteten, der med vanlig sarkasme kalder sit 16. soloalbum ’Still’. 66-årige Thompson er her stadig, og han står stille, men pladen markerer faktisk en beskeden fornyelse i stilstandsmandens stringente verden.
Han har nemlig allieret sig med Wilcos begavede frontmand Jeff Tweedy, der i skikkelse af producer åbner Thompsons tilknappede udtryk en anelse op. Eller snarere en lille anelse.
Men det klæder veteranens knugede melankoli med lidt gennemtræk, og Tweedy har fået lov til at forme et sæt fremragende sange, der viser spændvidden i Thompsons tidløse talent.
De glædesløse figurer i troubadourens alvorstunge fortællinger udstilles usentimentalt i dybt vedkommende og rigt varierede numre, der er som mejslet ud af en stenblok.
Det var sgu nok Thompson, der skabte Stonehenge med de bare næver.
'Still' streames hos The Guardian
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.