Kanye West elsker Kanye West

På 'The Life of Pablo' kigger mesteren sig selv i kortene - også musikalsk

Efter længere ventetid smed Kanye West pludselig sit ottende album på nettet søndag. (Foto: AP)
Efter længere ventetid smed Kanye West pludselig sit ottende album på nettet søndag. (Foto: AP)

Kanye West: 'The Life of Pablo' (Def Jam/Universal)

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Efter for alvor at have markeret sig som producer på Jay-Z’s mesterlige ’The Blueprint’ i 2001 sprang Kanye West ud som solist med ’The College Dropout’ i 2004 og siden er det blevet til en stribe ret så fremragende og grænsesprængende album, der langt hen ad vejen kan få én til at tilgive ham det absurd store ego.

For han er vitterlig en af de dygtigste og mest opfindsomme kunstnere i dette årtusinde, der har formået at sætte dagsordenen med stort set hver eneste udgivelse. Wests ottende album ’The Life of Pablo' har haft en lang og turbulent tilblivelsesperiode, hvilket kan høres. Det samme kan den alenlange gæstelæste af medproducere og vokalister, der tæller notabiliteter som Rihanna, Frank Ocean, Andre 3000, Young Thug, Kendrick Lamar osv. osv.

Se også: Kanye: Jeg gjorde kællingen berømt

Hvor Wests tidligere album har været ret så konsekvente og konsistente i deres lydbilleder (på trods af deres indbyrdes forskelligheder), så er ’The Life of Pablo’ en ualmindelig forskelligartet affære med ekkoer fra hele Wests hidtidige karriere, som man alt efter temperament kan betegne som spraglet eller rodet. Vi bevæger os bogstavelig talt fra gospel til house med stop på stort set alle sorte musikhistoriske stationer undervejs. Selv om det hele i sidste ende (selvfølgelig) kun handler om Kanye West selv. Og ja, der er et nummer med titlen 'I Love Kanye'.

Der er utallige lyse ideer spredt ud over det hele med løs hånd, men et gennemgående træk eller en overordnet plan er svær at få øje på. Derfor får den – trods virkelig veloplagte øjeblikke undervejs (eksempelvis ’30 Hours’, ’Wolves’ og ’Real Friends’) også lidt præg af oprydning på lageret. Eller måske blot en statusopgørelse inden næste kursændring. Som eksempelvis kunne være noget i retning af den uimodståeligt medrivende finale ’Fade’, som med et par klassiske house-samplinger er helt umulig at sidde stille til.

Se også: Kanye afslører nyt om kommende album

West har stadig flere gode takter end de fleste andre, men ’The Life Of Pablo’ opleves ikke som et værk på samme måde som Kendrick Lamars ’To Pimp a Butterfly’, der også strittede i mange retninger (og tilmed var 20 minutter længere), men alligevel hang bedre sammen.

Eller også har West bare lavet hiphoppens første kubistiske album, hvilket selvfølgelig ville være fint i tråd med den Picasso-refererende titel. Kedelig er han i hvert fald stadig ikke.

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.D-A-D: 'A Prayer for the Loud' (Mermaid-album/Ude 31. maj)
2.Black Mountain: 'Destroyer' (Jagjaguwar-album/Ude 24. maj)
3.Buddy & Julie Miller: 'Breakdown On 20th Ave. South' (New West-album/Ude 21. juni)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Tue Track: 'It Crawled Outta My Hand, Honest!' (72 Voksenmusik-ep/Ude nu)
2.Drugdealer: 'Raw Honey' (Kemado-album/Ude nu)
3.The Tallest Man On Earth: 'I Love You. It's a Fever Dream' (Birds-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere