Klanmedlem som superhelt

Hiphopveteranen Ghostface Killah klarer det hele på medrivende konceptalbum

Ghostface Killah fra Wu-Tang Clan har en af slængets stærkeste solokarrierer. (Foto: Stan Oh)
Ghostface Killah fra Wu-Tang Clan har en af slængets stærkeste solokarrierer. (Foto: Stan Oh)
Følg Musik
Følg INTL. Album-anm.

Ghostface Killah: '36 Seasons' (Tommy Boy/import) Udkommer 8. december

Blot en uge efter Wu-Tang Clan gjorde comeback med hæderlige ’A Better Tomorrow’ er en af gruppens mest fremtrædende medlemmer Ghostface Killah klar med endnu bedre ’36 Seasons’.

Titlen er naturligvis en reference til hiphopklanens klassiske debutalbum, ’Enter the Wu-Tang (36 Chambers)’, men den er også dækkende for den forrygende historie, Ghostface Killah fortæller med en topstodders flair.

Klassisk fis i kasketten

’36 Seasons’ er et nærmest filmisk konceptalbum med newyorkeren i hovedrollen som en slags tegneserieagtig superhelt, der vender tilbage for at rydde op i sin bydel efter ni års fravær.

Og helten er vitterligt super på en sublimt struttende og retro-groovy skive, der er forførende og stilfuldt iscenesat af The Revelations, som trækker Ghostface Killahs forkærlighed for guldaldersoul, blaxploitation og 1970’ernes funk frem i forgrunden.

Det raplede for ham

I biroller gør rapperne Tre Williams, Pharoahe Monch og Kool G Rap sig godt bemærket, mens Kandace Springs synger rollen som Ghostface Killahs forsmåede kæreste, så man skulle tro, hun var håbløst forelsket i ham i virkeligheden.

Gennem 40 for genren sjældent komprimerede og gennemarbejdede minutter hæver ’36 Seasons’ sig over hiphoppens hang til skødesløshed, og som få formår Ghostface Killah at forløse sit storhedsvanvid i et vanvittigt godt resultat.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind