Kræft er alle vegne. Også i metalverdenens absolutte top.
Gojira kreerede genrens stærkeste album i fjor i form af fantastiske ’Magma’, der var påvirket af, at bandets dominerende skikkelser, brødrene Joe og Mario Duplantier, mistede deres kræftsyge mor under pragtværkets tilblivelse.
Stjernebrødre festede da mor døde
Kollegerne i metals førende orkester siden årtusindskiftet, Mastodon, blev også berørt af sygdommen i processen, som nu munder ud i mægtige ’Emperor of Sand’.
Nære familiemedlemmer til tre af kvartettens medlemmer var ramt af cancer, da Mastodon komponerede eposset, der er dedikeret til rytmeguitarist Bill Kellihers afdøde mor.
Spruttende vanvid
Gruppen fra Atlanta, Georgia har tidligere bearbejdet sorg på blandt andet albummet ’Crack the Skye’, som var inspireret af, at trommeslager Brann Dailors lillesøster Skye begik selvmord, og tragedier får tilsyneladende det bedste frem i foretagendet.
’Emperor of Sand’ er tungsindig, men musikalsk er pladen også tung på en opløftende måde, for atter imponerer Mastodon voldsomt med karakteristiske kendetegn som overvældende musikalitet og en funklende rigdom af detaljer i et pondusfyldt lydbillede af producer Brendan O’Brien.
Albummet fortsætter galningenes vellykkede evolution mod et mere forenklet udtryk, men der er stadig spruttende vanvid og afsindige, progressive forløb i sange som ’Precious Stones’ og ’Andromeda’.
Forfriskende ’Show Yourself’ er derimod Mastodons mest strømlinede skæring nogensinde, og også den disciplin mestrer kapaciteterne med et ualmindeligt effektivt riff i centrum for en medrivende ørehænger.
Dailor er vokset som vokalist og synger ’Show Yourself’ med bravur, men han er stadig en mageløs rytmeholder, der pisker, driver og tordner Mastodon frem ved hjælp af en overmenneskelig indsats.
Vinden i lokkerne
Leadguitarist Brent Hinds smelter ansigter i vanlig furiøs stil, og han strækker ud med vinden i lokkerne på episke ’Roots Remain’ og ’Jaguar God’, som har en overraskende akustisk og ekstrem følelsesladet indledning.
Der er spacey keyboards på ’Clandestiny’, men ingen radikale nye tiltag i Mastodons vældige sound, som imidlertid nuanceres, bearbejdes og skæres til med overvældende resultat.
Mens lægevidenskaben leder efter en kur mod kræft, så har Mastodon fundet en måde, hvorpå man overvinder døden og kommer videre.
Det er livsbekræftende. Og en kræftpræstation.
