Kunne være endnu værre

Poplegenden Diana Ross gør comeback med habil stemme og flere solide sange i frygtelig indpakning

I en alder af 77 udgiver Diana Ross sit første album siden 2006. Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix
I en alder af 77 udgiver Diana Ross sit første album siden 2006. Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix

Diana Ross: 'Thank You' (Decca/Universal) Ude 5. november

Ny musik fra et gammelt ikon fremkalder ofte den ængstelige følelse, som de jo i 'Toppen af poppen' ynder at betegne angstprovokerende.

Diana Ross var vitterlig på toppen af poppen, da hun stod i spidsen for uimodståelige The Supremes i 1960’erne, og nu er hun tilbage med ’Thank You’, der er stjernens første album i 15 år og første album med nyt materiale siden 1999.

Sangerinden fra Detroit er blevet 77, men hendes lyse stemme virker noget yngre, så veteranens overraskende langtidsholdbare vokal fortjener en mere tidløs indpakning end den ekstremt syntetiske produktion, som kendetegner pladens 13 numre.

Det kunstige lydbillede underminerer den flere steder ganske glimrende sangskrivning, men selv kitschet klang kan ikke ødelægge det strålende titelnummer og energiske ’If the World Just Danced’. 

Tangerer Disney
Albummet er skabt i samarbejde med hitmagere som blandt andre Jack Antonoff, Jimmy Napes og Freddy Wexler, og det spænder fra dance og disco til ballader og sjælere, der er smurt ind i strygere og naivitet, så det tangerer Disney.

Ross’ tro på menneskeheden indikerer, at det er længe siden, hun har været ude i virkeligheden, mens hendes kærlighedserklæring til en af arvingerne på ’Beautiful Love’ prøver at slå amerikansk rekord i melodramatik.

’Thank You’ tynges bestemt ikke af nødvendighed eller lysende kunstnerisk inspiration, og comebacket forekommer egentlig blot at være et resultat af kedsomhed under coronapandemien.

Albummet har nærmest karakter af forsinket æresrunde, men Ross kommer omkring det med æren nogenlunde i behold.

Det kunne i hvert fald være gået endnu værre.

Coveret til Diana Ross' nye 'Thank You', som blev indspillet i veteranens hjemmestudie under nedlukningen.
Coveret til Diana Ross' nye 'Thank You', som blev indspillet i veteranens hjemmestudie under nedlukningen.
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær