Legende kan bare det med damer

Uforlignelige John Prine charmerer en stribe sangerinder på tiltalende duetalbum

John Prine, der i 1998 blev opereret for cancer i halsen, fylder 70 om et par uger. Foto: Thirty Tigers
John Prine, der i 1998 blev opereret for cancer i halsen, fylder 70 om et par uger. Foto: Thirty Tigers

John Prine: 'For Better, Or Worse' (Oh Boy/Border) Ude 30. september

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

John Prine har ikke udsendt et album med nye, selvkomponerede sange siden 2005, og det er jo unægtelig frustrerende, for den garvede amerikaner tilhører verdenseliten indenfor sit fag.

Den lange ventetid føles dog noget kortere i selskab med coverpladen ’For Better, Or Worse’, hvor Prine atter synger elskværdige countryduetter med en stribe kvindelige kolleger.

Se også: Mestermøde: Bedre sent end aldrig

Veteranen fra Chicago dyrkede samme koncept på herlige ’In Spite of Ourselves’ fra 1999, og selvom det virker som lidt af en falliterklæring at gentage konceptet, så kan man ikke andet end overgive sig til humanistens uimodståeligt knirkende charme.

Der er en vidunderlig kemi mellem Prine og Iris Dement på drilske ’Who’s Gonna Take Your Garbage Out’, mens stemningen er anderledes nænsom, når oldtimeren kærtegner klassikeren ’Falling In Love Again’ med skønsangeren Alison Krauss.

Autentisk twang
Bandet spiller blændende tilsat autentisk twang, og numrenes standard holder generelt højt bundniveau, men Miranda Lambert efterlader dog Hank Williams’ evergreen ’Cold, Cold Heart’ underligt lunken.

Countrykongen begik den fejltagelse at tage sin kone med i studiet. Det gør Prine desværre også, selvom Fiona ikke har nogen stemme.

Se også: Willie og alle damerne

Hank Sr. reciterede poetiske skæbnefortællinger under dæknavnet Luke the Drifter, hvis vemodige ’Just Waitin’’ Prine afrunder sin plade med i en pragtfuld fortolkning.

Han arbejder på nye sange, der gerne skulle resultere i et album næste år. Det er godt at have noget at glæde sig til.

John Prine gav en yderst sjælden dansk koncert på Tønder Festival sidste år. Foto: Per Lange
John Prine gav en yderst sjælden dansk koncert på Tønder Festival sidste år. Foto: Per Lange
 

1 af 2 Coveret til John Prines 'For Better, Or Worse', der har en spilletid på 43 minutter og indeholder 15 numre.
2 af 2 John Prine, der i 1998 blev opereret for cancer i halsen, fylder 70 om et par uger. Foto: Thirty Tigers
10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere