Legende på gravens rand

Rørende comeback af countryikonet Loretta Lynn, der ser døden dybt i øjnene

Loretta Lynn - veteranen fra Butcher Hollow, Kentucky fylder 84 midt i april. (Foto: David McClister)
Loretta Lynn - veteranen fra Butcher Hollow, Kentucky fylder 84 midt i april. (Foto: David McClister)

Loretta Lynn: 'Full Circle' (Legacy/Sony) Udkommer fredag 4. marts

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Det er ret utroligt, at det er en kvinde på 83, der skal vise tidens tomme klaphatte i Nashville, hvordan cowboyhatten skal sidde, og country skal lyde.

Men det er det altså. Og Loretta Lynn er jo bare utrolig.

Se også: Gamle swingere rider igen

Helt tilbage i 1960’erne sang datteren af en kulminearbejder fra Kentucky bramfrit om druk, sex og knyttede næver, og det kom der mange diamanter ud af.

Lynn har status af countryikon på linje med Dolly Parton, og det gik op for en ny generation af lyttere, da hun i 2004 gjorde comeback med det mesterlige album ’Van Lear Rose’, der blev rustikt sat i scene af beundreren Jack White.

Sjælefred med Willie Nelson
Nu gør veteranen comeback igen, og med hjælp fra datteren Patsy Lynn Russell og Johnny Cashs søn, John Carter Cash, er ’Full Circle’ en klædelig, velklingende og glimtvis rørende påmindelse om sydstatsenkens tidløse kvaliteter.

Hun fylder 84 i april, og det kan høres, men ikke på stemmen, der er nærmest naturstridig stærk og klar. Til gengæld kredser flere af numrene om døden, der selvsagt kommer nærmere for madammen.

Se også: Ikon raser over 'en bunke lort'

’Who’s Gonna Miss Me?’ spørger Lynn med vanlig sans for at sige tingene helt, som de er.

’Full Circle’ består af traditionals, klassikere, nye numre og genindspilninger af egne evergreens, og som titlen mere end antyder, så har albummet karakter af gravskrift.  

Med Willie Nelson synger Lynn om at finde sjælefred i døden på afsluttende ’Lay Me Down’, og hvis ’Full Circle’ er hendes sidste skive, så kommer hun ikke til at rotere i graven.

1 af 2 Coveret til Loretta Lynns aktuelle album 'Full Circle', som indeholder 13. numre fordelt på 39 minutter.
2 af 2 Loretta Lynn - veteranen fra Butcher Hollow, Kentucky fylder 84 midt i april. (Foto: David McClister)
18 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.RVG: 'Feral' (Fire-album/Ude 24. april)
2.Lucifer: 'Lucifer III' (Century Media-album/Ude 20. marts)
3.Flat Worms: 'Antarctica' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere