Legende ser døden i øjnene

Efter mangeårig pladepause er John Prine tilbage med uforligneligt lune og hårdt prøvet humanisme 

John Prine - spillemanden fra Chicago debuterede tilbage i 1971 med et selvbetitlet album, der efterfølgende har fået klassikerstatus. Foto: AP
John Prine - spillemanden fra Chicago debuterede tilbage i 1971 med et selvbetitlet album, der efterfølgende har fået klassikerstatus. Foto: AP

John Prine: 'The Tree of Forgiveness' (Oh Boy/Border) Ude 13. april

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

John Prine har skrevet mange mesterlige sange i en lang karriere, men hans langsomt dryppende kilde til inspiration er ved at løbe tør.

’The Tree of Forgiveness’ er således den amerikanske troubadours første reelle album med nyskrevne numre i 13 år, og når han ser døden i øjnene på skivens galgenhumoristiske sidste sang, ’When I Get to Heaven’, føles det også som hans sidste album.

Se også: Legende kan bare det med damer

I en alder af 71 er Prine måske ikke helt, hvad han har været, men derfor kan han jo sagtens være vedkommende selskab, hvilket er lige, hvad legenden er på langt størstedelen af pladens blot 33 hjertelige minutter.

Veteranens karaktertræk er intakte, så den underfundige humanist fra Chicago udviser atter en dyb forståelse for sindets mest snørklede afkroge og tilværelsens fundamentale tendens til at være en løjerlig omgang.

Munterhed og melankoli
I en klædeligt knirkende produktion af Dave Cobb bærer empatien i Prines stemme præg af både smøger og den cancer, der tog noget af hans hals i 1998, men laster og sygdom kan ikke forhindre ham i at slynge pragtfulde poesilinjer ud.

Spillemandens særlige talent for at forene munterhed og melankoli giver hans krøllede countryfolk en såre elskværdig tone, og lunen gløder på både fortumlede ’Knockin’ on Your Screen Door’ og vemodige ’Summer’s End’, mens han er sjældent fordømmende gennem dystre ’Caravan of Fools’.

Se også: Mestermøde: Bedre sent end aldrig

Der er dog ingen indslag, der kan matche klassikerne ’Sam Stone’, ’Paradise’ og ’Angel from Montgomery’ fra hans selvbetitlede debut, der udkom i 1971, men man kan sagtens fornemme, at det er den samme enestående begavelse, som har skrevet ’The Tree of Forgiveness’.

Hvis det er Prines afskedsplade, får han sagt ordentligt farvel.

Coveret til John Prines 'The Tree of Forgiveness', som er skrevet i samarbejde med blandt andre Dan Auerbach.
Coveret til John Prines 'The Tree of Forgiveness', som er skrevet i samarbejde med blandt andre Dan Auerbach.
 

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.High Command: 'Beyond the Wall of Desolation' (Southern Lord-album/Ude 27. september)
2.David Hasselhoff: 'Open Your Eyes' (Cleopatra-album/Ude 27. september)
3.North Mississippi Allstars: 'Up and Rolling' (New West-album/Ude 4. oktober)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Brotherhood of Sonic Love: 'Satellite Heart' (Sonic Love-album/Ude 4. oktober)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude 27. september)
3.Rebecca Lou: 'Bleed' (We Are Suburban-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere