Hvis man vil rystes i sin grundvold, udfordres på alle niveauer og revolutioneres af en fuldkommen skelsættende oplevelse, så er det nye album fra gode gamle Mark Knopfler ikke lige sagen.

I vanlig vindtør stil fortsætter manden driftsikkert karrieren med behagelige ’Tracker’, der uden at anstrenge sig det fjerneste konsoliderer hans tilbagelænede sound.

Se også: Guitarlegende til Tivoli

Knopfler står på en mark på coveret, og det er da ret komisk, men ellers er det småt med muntre tiltag gennem 61 habile minutter, hvor det adstadige handyr brummer videre i sin musikalske lænestol.

Den 65-årige topguitarist behersker sit håndværk i søvne, og det er navnlig værd at holde sig vågen på sløvt funky ’Broken Bones’, hvor han minsandten på det nærmeste eksperimenterer med et groove, der citerer både Jimi Hendrix og J.J. Cale.

Hylder død poet
Det langstrakte åbningsnummer ’Laughs and Jokes and Drinks and Smokes’ vibrerer med jazzet shuffle og de keltiske klange, der har farvet store dele af hans omfattende produktion.

Vemodige ’Basil’ er ikke en hyldest til Fawlty, men derimod en flot en af slagsen til den afdøde poet Bunting, der stammede fra Knopflers hjemegn ved Newcastle.

Se også: Når Mark Knopfler gider

Sangskriveren beskriver Bunting som ’grumpy as hell’, og det lyder mest af alt som en kompliment, hvilket er ganske betegnende for Knopflers attitude.

Sindsoprivende er veteranen ikke, men som pålidelig stilstandsmand kan han som sædvanlig sit kram.