Mageløs: Legende gør det umulige

Veteranen David Byrne sprudler uimodståeligt på generøst pragtværk af en anden og bedre verden

65-årige David Byrne er blandt hovednavnene på Roskilde Festival, hvor han optrådte første gang i 1979 med Talking Heads. Foto: All Over
65-årige David Byrne er blandt hovednavnene på Roskilde Festival, hvor han optrådte første gang i 1979 med Talking Heads. Foto: All Over

David Byrne: 'American Utopia' (Nonesuch/Warner) Ude 9. marts

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

’American Utopia’ er David Byrnes første soloalbum siden 2004. Det er hele ventetiden værd.

Forgængeren hed ’Grown Backwards’, men denne gang kommenterer Byrne begavet sin samtid på en plade, der musikalsk er en topmoderne, nærmest futuristisk opdatering af veteranens legendariske band, Talking Heads.

Se også: Musikalsk geni - og et røvhul

Den skotsk-amerikanske multiinstrumentalist serverer subtil civilisationskritik, der på befriende vis er opløftende i stedet for fordømmende. ’Bullet’ er sågar en smuk sang om at blive skudt.

I stil med Paul Simon sprudler Byrnes boblende hybridpop i en grad, så selv stivstikkere, der bare ikke danser, bare må overgive deres krop til de overvældende grooves under ’Gasoline and Dirty Sheets’ og ’Everybody’s Coming to My House’.     

Pirrer sanserne
’I Dance Like This’ hedder det robotagtige åbningsnummer, som indvarsler en rummelig fremtid, man hjertens gerne vil være en del af.         

65-årige Byrne fletter ubesværet afrobeat ind i besnærende melodilinjer, og i samarbejde med blandt andre ikonet Brian Eno og produceren Rodaidh McDonald har han skabt et detaljespækket og stemningsfuldt lydunivers, man med stort udbytte kan gå på opdagelse i.

Se også: Legestue for voksne

Veteranen pirrer sanserne på et humant og generøst pragtværk, hvor sangtitlen ’Every Day Is a Miracle’ bliver et udsagn, man tror på.

I hvert fald så længe musikken spiller, og der står ’American Utopia’ på omslaget.

Coveret til David Byrnes nye soloalbum, 'American Utopia', er malet af den amerikanske kunstner Purvis Young.
Coveret til David Byrnes nye soloalbum, 'American Utopia', er malet af den amerikanske kunstner Purvis Young.
 

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.High Command: 'Beyond the Wall of Desolation' (Southern Lord-album/Ude 27. september)
2.Charley Crockett: 'The Valley' (Son of Davy-album/Ude 20. september)
3.North Mississippi Allstars: 'Up and Rolling' (New West-album/Ude 4. oktober)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Brotherhood of Sonic Love: 'Satellite Heart' (Sonic Love-album/Ude 4. oktober)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude 27. september)
3.Rebecca Lou: 'Bleed' (We Are Suburban-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere