For nyligt proklamerede Leonard Cohen, at han var klar til at dø. Få dage efter trak legenden udtalelsen tilbage og sagde, han havde i sinde at leve for evigt.

Det må siges at være en god nyhed.

Cohen, der fyldte 82 i september, er nemlig blomstret forbavsende flot op i karrierens vinter.

Viagra og vemod med Leonard Cohen

Efter en pladepause på først otte og siden ni år mellem 1992 og 2012 har canadieren pludselig udgivet tre album i løbet af blot fire et halvt år, og både ’Popular Problems’ fra 2014 og aktuelle ’You Want It Darker’ er magtfulde eksponenter for stormesterens eviggyldige sangskrivningskunst.  

På rigt poetiske ’You Want It Darker’ reflekterer veteranen som så ofte før over romantik og religion, men mere end nogensinde kaster manden med leen lange skygger over Cohens vemod.

Hatten i hånden
Han kan dog stadig le i mørket. Der er glimt i de gamle, våde øjne, mens galgenhumoren omvendt er knastør, og den karakteristiske gravkammerrøst bare bliver dybere og dybere og dybere.

Titelnummeret er en besættende betragtning over den forestående dommedag, som Cohen varslede helt tilbage i 1971 med sit måske mest dystre øjeblik, ’Avalanche’.

Lavinen af sjælesyge tumler adstadigt videre gennem resignerede ’Treaty’ og slæbende ’Leaving the Table’, hvor han hungrer efter kærlighed som en tigger med hatten i hånden.

Leonard Cohen afslører dødstrusler

Cohen ryster storslåede, nærmest bibelske linjer ud af ærmerne på jakkesættet i krumrygget skikkelse af agtværdig overlever, men denne gang er han også klædt godt på rent musikalsk.

Oldtimeren har nedtonet det kitschede keyboard, der har domineret hans minimalistiske sound i årtier, og guitar, violin og piano giver ham et mere tidløst udtryk.  

’You Want It Darker’ lyder som Cohens sidste album, men det har de jo nærmest gjort alle sammen. Forhåbentlig siger han farvel et par gange mere.