Mastodon på nye jagtmarker

Monsterværket 'The Hunter' hærder slænget som storvildtsjægere, der skyder mere ligeud

Mastodon - husk nu at spænde sikkerhedsbæltet. (Foto: Cindy Frey)
Mastodon - husk nu at spænde sikkerhedsbæltet. (Foto: Cindy Frey)

Mastodon: 'The Hunter' (Roadrunner/Warner) Ude mandag 26. september

Mastodon har de senere år bukket, bøjet og vredet metalgenren af led, så man skulle tro, at amerikanerne var superhelte med piberensere mellem næverne.

Det har virket imponerende ekvilibristisk men som deres svimlende optræden på årets Roskilde Festival også noget udmattende i længden, og det er derfor kærkomment, at gruppen fra Atlanta, Georgia nu forsøger sig med et mere strømlinet og indbydende udtryk.

I SKYGGEN AF SABBATH

Alt er jo relativt, og bandets femte studiealbum, 'The Hunter', lyder bestemt ikke som Iron Maiden, men i samarbejde med mainstream-produceren Mike Elizondo har Mastodon skabt en mere direkte skallesmækker uden at miste slængets snørklede intelligens og måbende samspil.

Virtuos på trommer
Sidstnævnte er stadig orkesterets ubetingede force, og drevet frem af Brann Dailors nærmest umenneskeligt virtuose trommespil, brager Mastodon gennem flimrende forbilleder som gode gamle Led Zeppelin, Black Sabbath og Thin Lizzy samt senere fornyere i stil med Metallica, Melvins og Neurosis.

Kvartettens sangskrivning matcher ingenlunde mestermusikanternes evner på instrumenterne, men i form af groove-bæstet 'Curl of the Burl' kommer Mastodon nærmere en moderne pendant til 'Whole Lotta Love' og 'Paranoid'.

Død af hjerteanfald
Mastodons vildt varierede udtryk og sindrige arbejde med detaljer og nuancer er en fryd at følge, og stemningsmæssigt veksler 'The Hunter' mellem grotesk humor og dyb smerte - albummet er dedikeret til blandt andre guitarist Brent Hinds' bror, Brad, der døde af et hjerteanfald under en jagt.

KOMMENDE ALBUM

Titelnummeret om 'The Hunter' er en sammenbidt ballade, men Mastodon er tydeligvis opmærksomme på ikke at blive for medgørlige, og vanvidsudladningen 'Blasteroid' kan splitte et kranie, mens tænderskærende 'Spectrelight' lamslår som besættende intens.

En kalejdoskopisk tour de force og et album, der suger lytteren ind og lige lukt ned i nye hjørner af Mastodons umiskendeligt fabulerende og fascinerende univers.