Da Sturgill Simpson bragede igennem med kosmiske ’Metamodern Sounds in Country Music’ i 2014, blev han udråbt til countrymusikkens frelser.
Det kunne kapaciteten fra Kentucky ikke nøjes med.
Så Simpson overrumplede i form af suveræn hillbillysoul på ’A Sailor's Guide to Earth’ et par år senere, og nu beviser det frygtløse multitalent, at han tilsyneladende både vil og kan alt.
41-årige Simpson smadrer atter rammerne for sit univers med vildt forskruede ’Sound & Fury’, der er ikke mindre end et beskidt, spacet bæst af en svulstig rockplade.
Den ledsages såmænd af en japansk animationsfilm på Netflix, men lyden er en film i sig selv, og det er ikke en komedie.
Strutter af afsky
Med blodsprængte øjne og fråde i mundvigen harcelerer Simpson over menneskehedens åndelige forfald. Hans dommedagsgrumme vanvidsridt trækker ud i overhalingsbanen med fræsende rock’n’roll på skæringen ’Last Man Standing’, og han strutter af afsky på overfunky ’A Good Look’.
Mand af den helt rette støbning
’Sound & Fury’ lever op til sin titel og blæser cowboyhatten af countrygenren, men Simpson fejer også cowboystøvlerne væk under Nashville med ’All Said and Done’, hvor han lige beviser, han stadig mestrer kunsten at skrive en traditionel monsterballade.
Og så synger supervokalisten ellers bunden ud af den med sin karakteristiske, nasale snerren.
På ’Sound & Fury’ vender Simpson ryggen til verden, smækker døren bag sig og søger tilflugt hos sin familie langt ude på landet i Tennessee.
Sanger: Jeg havde slået mig selv ihjel
Verden er måske nok fucked, men Simpson gør den lettere at leve i.
Man glæder sig jo allerede til, hvad frelseren finder på næste gang. To ting er sikre. Det er umuligt at forudsige. Og det bliver fantastisk.
