Miley Cyrus chokerer som aldrig før

Popstjernen har såmænd lavet et spændende album med udsyrede The Flaming Lips

Miley Cyrus - amerikanerens nye musik er meget mere nedtonet end hendes påklædning. (Foto: AP)
Miley Cyrus - amerikanerens nye musik er meget mere nedtonet end hendes påklædning. (Foto: AP)

Miley Cyrus: 'Miley Cyrus and Her Dead Petz' (Smiley Miley)

4
3.9
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Kontroversielt afklædte Miley Cyrus har flyttet grænserne for, hvor outreret en stjerne kan opføre sig, og nu sprænger hun minsandten rammerne for, hvad et verdenskendt popidol kan tillade sig rent musikalsk.

På mildest talt overrumplende ’Miley Cyrus and Her Dead Petz’ fortsætter hun sit hidtil sporadiske samarbejde med de psykedeliske veteraner i The Flaming Lips, der fuldstændig transformerer den 22-årige landsmandinde fra Tennessee.

Se også: Miley Cyrus flipper helt ud

Albummet strækker sig over utrolige 92 minutter, der forløber som et potskævt, udsyret og spacy trip, der nok skal skabe forvirring i fanklubben.

The Flaming Lips medvirker som sangskrivere, musikere og producere på langt over halvdelen af de 23 numre, og det er nemt at høre på eksempelvis den pragtfulde ballade ’Karen Don’t Be Sad’, der lyder som overskudsmateriale fra bandets mesterværk ’Yoshimi Battles the Pink Robots’.

Unødvendig spillefilmslængde
Tonen er generelt overraskende eftertænksom, hvilket klæder Cyrus’ beskedne stemmepragt, der er forbløffende nærværende på flere minimalistiske sjælere.

To af albummets bedste skæringer, det herligt æggende åbningsnummer, ’Dooo It!’, og hiphop-stenede ’BB Talk’, er dog sjældne eksempler på, at Cyrus formår at variere en plade, der noget unødvendigt har spillefilmslængde.

Miley Cyrus syrer ud med Wayne Coyne fra The Flaming Lips. (Foto: Polfoto)
Miley Cyrus syrer ud med Wayne Coyne fra The Flaming Lips. (Foto: Polfoto)

Få numre er mislykkede, men ’Lighter’ lyder blot som en variation af en idé, hun har udført bedre andre stedet på skiven.

Se også: Jubeloptimister på massiv nedtur

På flere flotte vokalmelodier synger Cyrus om at slikke brystvorter, ryge joints og, øh, hendes døde akvariefisk, men hun gør det uden den anstrengende selviscenesættelse, som ellers har præget hendes fremturen.

Mileys look plejer at være forbudt for børn, men nu er det musikken, der er det.

1 af 2 Coveret til 92 minutter lange ’Miley Cyrus and Her Dead Petz’, der kan streames på idolets hjemmeside.
2 af 2 Miley Cyrus - amerikanerens nye musik er meget mere nedtonet end hendes påklædning. (Foto: AP)
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Imperial State Electric: 'Anywhere Loud' (Psychout-album/Ude 16. februar)
2.Tyler Childers: 'Purgatory' (Hickman Holler-album/Ude 5. januar)
3.Joan As Police Woman: 'Damned Devotion' (PIAS-album/Ude 9. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.New Order: 'NOMC 15 - Live' (Mute-album/Ude nu)
2.Wilco: 'A.M. - Special Edition' (Sire-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen