Miley Cyrus plantede ørehængeren 'Flowers' på toppen af alverdens hitlister i januar, og nu springer albummet 'Endless Summer Vacation' endelig ud.

Det er en broget buket af sange.

Den amerikanske verdensstjerne har haft adskillige hits gennem årene, men hun producerer ikke ligefrem evergreens, hvilket jo er standard i et poplandskab, der hellere ruller noget nyt kunstgræs ud, end kultiverer talenterne naturligt.  

Miley Cyrus' musik er født til at være let forgængelig, og 'Endless Summer Vacation' er som farverige blomster, der visner hurtigt.

Snuskede lagener
Den 30-årige sangerinde har fået en karriere ud af at forvandle dårlig smag til ret god underholdning.

Hendes trashede æstetik præger også album nummer otte, der emmer af flimrende solstik, snuskede lagener på gustne motelværelser og Los Angeles' depraverede skyggeside.

Miley Cyrus er mere til sex på gulvet end en romantisk tur i hestevogn, som hun giver udtryk for på pianoballaden 'You' tilsat en troværdighed, der ofte brænder igennem overfladen på endnu et popprodukt, som er iscenesat af Michael Pollack, Kid Harpoon, Greg Kurstin og en række andre anonymiserende hitmagere.

Kærlighedssangene veksler mellem at udstille Miley Cyrus' styrke og sårbarhed, men materialet er for det meste skrøbeligt, og spacede 'Handstand' er som et rumskib, der aldrig letter, mens albummets eneste diskobasker, 'River', er robotagtig og uforløst.   

Anderledes medrivende er det eksotiske groove under vemodige ’Island’, og det er ikke kun titlen på storladne 'Jaded', der understreger, at hvad angår attitude og tilgang til showbiz, så er Miley Cyrus' tættere beslægtet med Aerosmith, end Taylor Swift, Dua Lipa, og hvad de ellers hedder.

Hun vrænger, skriger og bitcher fra et rockhjerte, men hendes musik popper som sæbebobler.

Miley Cyrus forekommer at være den ægte vare, og alligevel minder 'Endless Summer Vacation' om en buket kunstige blomster, der er mere sæsonbestemt end selv sommerferier og modepop.