Modig Björk helt nøgen

Den utrolige islænding blotter sin kærestesorg på hudløst og radikalt album

Coveret til Björks 'Vulnicura', der egentlig først skulle ud i marts, men pladen er hasteudsendt, efter den lækkede på nettet.
Coveret til Björks 'Vulnicura', der egentlig først skulle ud i marts, men pladen er hasteudsendt, efter den lækkede på nettet.

Björk: 'Vulnicura' (One Little Indian/Playground)

Björks kalder sin nye plade ’Vulnicura’. Et selvopfundet ord, der kan oversættes til en sammentrækning af ’sår’ og ’helbredelse’, hvilket unægtelig er meget betegnende for albummets tema.

I 2013 gik Björk og hendes mangeårige partner, den californiske multikunstner Matthew Barney, fra hinanden, og på vanlig kompromisløs facon har islændingen valgt at dokumentere sin hjertesorg gennem ni fortrinsvis lange numre.

Björk-album lækket - nu udgiver hun det

Björk håber, at andre i samme situation kan bruge ’Vulnicura’ som en støtte, men den gennemsnitlige popfan vil formentlig snarere få det mærkbart værre af skiven, der fuldstændigt forsager genrens konventioner.

Omkvæd og melodier er der intet af, og i stedet slæber størstedelen af sangene sig sønderknust af sted med minimalistisk brug af ikke meget andet end æteriske strygerarrangementer og spartansk brug af beats.

Opmærksomhedskrævende oplevelse
Selv for Björks standard er ’Vulnicura’ en intens og opmærksomhedskrævende oplevelse, hvor eneren blotter sig uden at lefle for andet end sin kunstneriske integritet.

Kulturikonet fylder 50 i november, men på imponerende vis er hun fortsat frygtløs som en teenager, og det er i høj grad stadig Björks hovedkulds attitude og uspolerede stoflighed, der gør hende unik og interessant.

Björk - stjernen nægter at gå på knæ for poppens spilleregler. (Foto: Facebook)
Björk - stjernen nægter at gå på knæ for poppens spilleregler. (Foto: Facebook)
 

Musikalsk savner ’Vulnicura’ dog bevægelse og dynamik, men midtvejs i ti minutter lange ’Black Lake’ eksploderer pladen pludselig i en effektfuld forløsning, og værkets venezuelanske producer Arca, der tidligere har arbejdet for Kanye West og FKA twigs, imponerer voldsomt som beatmager på atypisk hektiske ’Mouth Mantra’.

Björk opereret i halsen

Tilstedeværelsen af skønsangeren Antony Hegarty på ’Atom Dance’ fremstår derimod forstyrrende, for ’Vulnicura’ er i udpræget grad lyden af Björks univers, hjerteblod og helingsproces.

Hun deler den heldigvis med hele verden, men denne gang er det nok hende selv, der får mest udbytte af anstrengelserne.              

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.