Neil Young: Pothovedet syrer ud

Neil Young fjumrer videre som excentrisk hippietosse på overlange 'Psychedelic Pill'

Neil Young - opererer ikke ligefrem med streng kvalitetskontrol. (Foto: AP/Victoria Will)
Neil Young - opererer ikke ligefrem med streng kvalitetskontrol. (Foto: AP/Victoria Will)
Følg Musik
Følg INTL. Album-anm.

Neil Young & Crazy Horse: 'Psychedelic Pill' (Reprise/Warner) Udkommer 29. oktober

For nyligt udtalte Neil Young, at han har været ædru og stoffri i et år. Det skulle man dog ikke tro, når man hører veteranens nye album, ’Psychedelic Pill’, hvis titel er ganske rammende for eskapaderne, der udgør endnu et frustrerende sløset udspil fra den excentriske hippietosse.

Rockikon ædru efter 40 års sprut og pot

Efter sommerens coverskive, ’Americana’ med Crazy Horse, sadler snart 67 år gamle Young op på sin skøre hest igen, og denne gang har legenden selv skrevet sangene. Den kreative proces har nok taget cirka 23 minutter, og de fleste af teksterne fandt canadieren vist på omkring fire sekunder før, han indsang dem.

Miseren varer hele 88 minutter, og åbningsnummeret ’Driftin’ Back’ er på knap en halv time, hvor Young klager over, at alt var bedre i gamle dage. Og det var det jo - ham selv inkluderet.

Hylder Bob Dylan
Helt håbløs er mandens 35. studieplade imidlertid ikke, for vuggende ’Ramada Inn’ rammer et karakteristisk skønt Crazy Horse-groove, og på lystige ’Twisted Road’ hylder ikonet blandt andre et andet ikon, foregangsmanden Bob Dylan, tilsat en vis snilde.

Neil Young er tilbage i sadlen

Buldrende ’Walk Like a Giant’ slår faktisk gnistrer af og til, og hvor ville man dog ønske, at den lodne skæring ikke havde en tekst, der giver en lyst til at proppe skovmandsskjorten langt ned i halsen på pothovedet.

Det er muligt, Young ikke tager stoffer længere, men ’Psychedelic Pill’ er endnu et bevis på, at han har taget skade af dem, han tog engang. Hans seneste væsentlige album er ’Sleeps with Angels’. Det er tolv skiver og atten år siden, pragtværket udkom.

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind