Nick Cave har skrevet bloddryppende om død gennem årtier. Men mens ’The Firstborn Is Dead’, ’Your Funeral…. My Trial’ og ‘Murder Ballads’ var fiktion, så er døden virkelighed på ’Skeleton Tree’.
Under albummets arbejdsproces omkom den ene af rockstjernens tvillingesønner i en faldulykke ved familiens hjem i Brighton, og tragedien hænger som en uafrystelig sort smerte over pladen.
Nick Cave besøgte klippen, sønnen døde fra
Cave springer lige ud i det på åbningsnummeret ’Jesus Alone’, hvis første linje lyder:
- You fell from the sky and crash landed in a field.
Veteranen nærmest snerrer ordene med en stemme tynget af sorg, men han formår ikke at gøre sin afmagt universel eller nærværende. Den forbliver et personligt anliggende.
Abstrakte rammer
Alvoren sitrer latent i afdæmpede sange, der virker uforløste og temmelig uinteressante. De driver ubemærket forbi i stedet for at slå kløerne i.
Fraset Cave seneste album, ’Push the Sky Away’ fra 2013, så har hans magtfulde evner som sangskriver svigtet ham siden årtusindskiftet, og den tendens fortsætter på udynamiske ’Skeleton Tree’, der mangler stærke melodier og hooks.
Det minimalistiske lydbillede domineres af store klangflader og synthesizers, hvilket trods alt markerer en evolution hos traditionalisten, som imidlertid har det med at fremstå diffus i de abstrakte rammer.
Men ’Skeleton Tree’ er ikke uden undtagelser, hvor Cave viser formatet i glimt.
Han rapper sig næsten gennem overrumplende ’Rings of Saturn’, der lyser op i sørgmodigheden med et glinsende groove og forfriskende drive, og den rastløse puls, som banker under ’Anthrocene’, skaber liv i et ofte livløst univers.
Danske Else synger med Nick Cave
Den danske sopran Else Torp svæver ind fra oven og spreder skønsang på ’Distant Sky’, hvor hun har en markant birolle som en slags frelsende engel, men heller ikke hendes lyse stemme kan redde mørkemanden.
Cave er fortabt. Både menneskeligt og musikalsk.
