Annonce:
Annonce:

Plagiat af AC/DC

AC/DC lyder som AC/DC på endnu et meget AC/DC-agtigt album fra AC/DC

Angus Young og hans syge bror Malcolm er angivet som pladens sangskrivere. (Foto: Sony)
Angus Young og hans syge bror Malcolm er angivet som pladens sangskrivere. (Foto: Sony)
Annonce:
Følg Musik
Følg INTL. Album-anm.

AC/DC: 'Rock or Bust' (Columbia/Sony) Udkommer mandag 1. december

Man bliver slemt skuffet, hvis man i sin aftenbøn har tryglet Vorherre om, at AC/DC springer ud som eksperimenterende jazzensemble på ’Rock or Bust’.

Rockguderne fyrer nemlig atter op under djævelens musik med mere af den sprængfarlige rock’n’roll, som de australske veteraner har holdt ild i siden 1973.

Legendernes 15. studiealbum er forudsigeligt som en kasse Heineken, så smagsløgene udfordres ikke ligefrem, og alligevel kan ’Rock or Bust’ sagtens slukke tørsten efter en omgang velskænket dåseølsboogie.  

AC/DC-legende hårdt ramt af demens

AC/DC mistede demensramte Malcolm Young, inden de gik i studiet, men rytmeguitaristen savnes egentlig ikke, for som afløser høvler nevøen Stevie Young de karakteristiske riffs af, så man skal være medlem af familien for at høre forskel.

Annonce:

Sparker liv i klichéerne
Angus Young sparker naturligvis liv i klichéerne med gnistrende guitarlir, der føles som at stikke poterne i en stikkontakt, men knægten fylder 60 til foråret, så ungdomsårenes fuldkommen lammende elektrochok udebliver. 

Trommeslager Phil Rudd er anklaget for mordtrusler og narkobesiddelse, og han virker mildest talt ligeså ustabil, som hans rytmeholderi stadig er stabilt.

AC/DC - fra venstre: Brian Johnson, Stevie Young, Angus Young og Cliff Williams. (Foto: Sony)
AC/DC - fra venstre: Brian Johnson, Stevie Young, Angus Young og Cliff Williams. (Foto: Sony)
 

67-årige Brian Johnson hyler, vræler og grynter, så man skulle tro, der stod et næsehorn på frontmandens testikler, og brugen af gloser i gruppens univers udvides bestemt ikke betragteligt, for symptomatisk er der flere titler med ’fire’, ’rock’ og ’thunder’ til kataloget.

’Play Ball’, ’Baptism by Fire’ og titelnummeret er gode undskyldninger for at gentage sig selv, mens AC/DC gennem tiden nok har lavet et dusin udgaver af ’Miss Adventure’ og ’Hard Times’, som var mere veloplagte.

AC/DC's trommeslager forsvundet

’Rock or Bust’ er med 35 minutter det korteste album i AC/DC’s karriere, hvilket dog ikke er den eneste grund til, at man bliver hurtigt færdig med det og i stedet finder uopslidelige ’Back in Black’, ’High Voltage’ eller ’Powerage’ frem.

Vi har hørt det hele endnu bedre før, men vi hører det gerne igen.

 

Hele 'Rock or Bust' kan streames gratis på iTunes nu

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: