Playboys i skamløst sidespring

Comeback fra The Last Shadow Puppets er en flirt, der ikke rigtig bliver til noget

Miles Kane og Alex Turner fra The Last Shadow Puppets, som optræder på årets Roskilde. (Foto: Domino)
Miles Kane og Alex Turner fra The Last Shadow Puppets, som optræder på årets Roskilde. (Foto: Domino)

The Last Shadow Puppets: 'Everything You've Come to Expect' (Domino/Playground) Ude 1. april

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

The Last Shadow Puppets havde pæn success med debuten ‘The Age of Understatement’ i 2008, men det har taget dem hele otte år at følge pladen op med højaktuelle ’Everything You’ve Come to Expect’.

Den lange pause skyldes utvivlsomt, at navnlig frontmand Alex Turner i den mellemliggende periode har haft endnu større succes som sanger i Arctic Monkeys.

Se også: 'Aberne': Vi tager ikke os selv voldsomt seriøst

The Last Shadow Puppets’ andet album føles da også som et uforpligtende fristed for de travle englændere, der imidlertid tager lidt for let på tingene, og ’Everything You’ve Come to Expect’ bliver sjældent andet og mere end et sidespring, som flirter for halvhjertet med forbillederne.

Mens gruppens første album stod i gæld til Scott Walker, så præges toeren primært af Burt Bacharachs orkestrerede soulpop fra 60’erne, og tilsat skamløse attituder som dekadente playboys leger drengerøvene stilsikkert med den gyldne sound af populærmusikkens guldalder.

Se også: Pop som champagne

Udsøgte strygerarrangementer indhyller skiven i laber vellyd, men for mange numre fremstår som hult klingende gimmicks, hvor den gennemførte æstetik overdøver det tvivlsomme indhold.

Som flot dukketeater uden handling.

1 af 2 Tina Turner pryder coveret af The Last Shadow Puppets album, der er produceret af bandets James Ford.
2 af 2 Miles Kane og Alex Turner fra The Last Shadow Puppets, som optræder på årets Roskilde. (Foto: Domino)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Swamp Dogg: 'Sorry You Couldn't Make It' (Joyful Noise-album/Ude 6. marts)
2.The James Hunter Six: 'Nick of Time' (Daptone-album/Ude 6. marts)
3.César Vidal: 'César Vidal' (Busy Bee-album/Ude 13. marts)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere