Da Allen Toussaint pludselig døde af et hjerteanfald i efteråret, mistede New Orleans en af sine væsentligste, musikalske ambassadører.

Inden Toussaint i en alder af 77 drattede om på et hotelværelse i Madrid, havde han dog indspillet en stribe vidunderlige sange, der nu udgives som ’American Tunes’ med hjælp fra den fortræffelige producer Joe Henry.

Se også: Den gamle mester fra New Orleans

Albummet er på mange måder et velskabt mindesmærke over legendens karriere som en musiker, sangskriver, arrangør og sanger, der er indbegrebet af New Orleans.

Så snart han rører pianoet på åbningsnummeret ’Delores’ Boyfriend’, transporteres man øjeblikkeligt til pragtfuldt døsige The Big Easy ved Mississippi-flodens munding.

Overmusikalske evner
Det er netop albummets instrumentale solonumre med Toussaint ved tangenterne, der gør størst indtryk i form af mandens uforligneligt rullende og funky spillestil, der ubesværet fungerer som en skøn påmindelse om kapacitetens overmusikalske evner.

Han hylder forbilledet Professor Longhair med pionerens ’Hey Little Girl’ og ’Mardi Gras in New Orleans’, mens Toussaints nok mest kendte skæring, ’Southern Nights’, serveres med et herligt, nyt svaj.

Se også: Mirakelmager med måde

Med hjælp fra blandt andre Bill Frisell fortolker Toussaint klenodier af Duke Ellington, Fats Waller og Bill Evans på behændig vis, men Rhiannon Giddens’ lidt for påtagede vokal er et forstyrrende element på to skæringer.

Til sidst synger Toussaint selv Paul Simons overdådige ’American Tune’ med en stemme så hjerteknusende gavmild og uspoleret, at hele hans mangeårige virke flasher forbi.      

En betagende afsked.