Radiohead har altid haft underligt klodsede albumtitler. ’A Moon Shaped Pool’ er ingen undtagelse, men på en måde giver den i det mindste mening.
Pladen føles nemlig som det må være at flyde omkring i en pool på månen, mens man i en tilstand af velvære betragter jordboernes trivielle trængsler.
’A Moon Shaped Pool’ er et gennemmusikalsk spa-ophold i Radioheads stilfærdigt fortryllende kosmos, hvor astronauternes pragtfuldt pulserende spacemusik går bevidst efter underbevidstheden.
Det garvede orkester fra Oxford lyder mere modent end nogensinde før, og det medfører ikke mindst en sært betryggende ro, der dog uundgåeligt møder modspil i form af den uforbederlige neurotiker Thom Yorke, hvis falset og misantropiske poesilinjer stadig ikke just signalerer sjælefred.
Omskifteligt lydbillede
Radioheads musikalske hovedkraft, Jonny Greenwood, præger albummet med strygere samt et filmisk og nærmest ambient aspekt, der fremstår som en naturlig konsekvens af kapacitetens sideløbende arbejde med soundtracks.
Æstetisk er pladens 53 minutter rigt nuancerede med rullende rytmer og stemninger i et dybt og nænsomt omskifteligt lydbillede, hvor detaljerigdommen er til at falde i svime over, uden arrangementerne på noget tidspunkt virker overlæssede.
Radioheads fascination af teknologi skubbes diskret i baggrunden til fordel for en varmere stoflighed gennem pastorale på grænsen til folky sange som ’Desert Island Disk’, ’Glass Eyes’ og ’Present Tense’.
Sanseligheden er så nærværende, at den nærmest er håndgribelig, og man overvældes barmhjertigt af en beroligende massage af sindet, der er den gennemgående kvalitet, som får de elleve numre til at flyde ganske ubemærket over i hinanden på et helstøbt værk, der skal nydes uforstyrret fra start til slut.
Som en drøm man ikke vil vågne fra. Som en indre rejse man ikke vil hjem fra.
