Rockband skuffer med god plade

Vidunderlige Wilco når ikke fordums svimlende højder på underdrejede 'Schmilco'

Wilco - gruppen blev dannet i 1994 og har haft dens nuværende besætning siden 2004. Foto: Zoran Orlic
Wilco - gruppen blev dannet i 1994 og har haft dens nuværende besætning siden 2004. Foto: Zoran Orlic

Wilco: 'Schmilco' (dBpm/Playground) Ude fredag 9. september

Wilco er et af de senere årtiers bedste bands.

Navnlig live har sekstetten fra Chicago genopfundet den ærkeamerikanske rootsrock med overvældende resultater, og på sommerens NorthSide cementerede kapaciteterne formatet.

Idioti i Aarhus: Perler for svin

Wilco har flere pragtværker bag sig, men det er ved at være længe siden, at orkesterets album kunne leve op til deres koncerter. Det ændrer ’Schmilco’ ikke på.

Pladen lyder som en mere stille lillebror til relativt højtrystede ’Star Wars’ fra i fjor, og selv om den afdæmpede tone er tiltalende, så sætter få sange sig fast på et lidt for uforpligtende udspil.

Bristet æstetik
’Schmilco’ er et lille album i Wilcos storslåede katalog, men gruppens fundamentale klasse fornægter sig ikke, og deres veludviklede sans for at skævvride traditionerne med avantgardistiske tiltag beriger atter på klaustrofobiske ’Common Sense’ og sitrende ’Locator’.

Pionerer i det vilde vesten

Skivens intime nærvær og bristede æstetik får ’Schmilco’ til at føles som en soloplade af frontmand Jeff Tweedy, men han har heldigvis sine mestermusikanter med, og de farver smukt balladerne ’If I Ever Was a Child’ og ’Shrug and Destroy’, der hjemsøges af The Beatles’ spøgelse.

En god plade, men for Wilcos standard er den ikke helt god nok. Himmelstormerne løfter dog utvivlsomt materialet til nye højder, når de optræder i København om et par måneder.

Jeff Tweedy fra Wilco på NorthSide i juni - de er i Koncerthuset 2. november. Foto: Per Lange
Jeff Tweedy fra Wilco på NorthSide i juni - de er i Koncerthuset 2. november. Foto: Per Lange

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.