Rocklegende er forsvundet

Nick Cave leder forgæves efter sit sande jeg på dobbeltalbum med australierens udgave af hvalsang

Sanger og sangskriver Nicholas Edward Cave har adskilt sit meditative nye værk med The Bad Seeds i to dele. Foto: Eduardo Verdugo/AP
Sanger og sangskriver Nicholas Edward Cave har adskilt sit meditative nye værk med The Bad Seeds i to dele. Foto: Eduardo Verdugo/AP

Nick Cave and The Bad Seeds: 'Ghosteen' (Ghosteen/Border)

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Hvad blev der af Nick Cave? Altså den rigtige Nick Cave.

Ham den velklædte, der hærgede og henrykte med svingende manke som rockens poetiske Beelzebub fra slutningen af 1970’erne og til det hele på en måde sluttede sidst i 1990’erne.

Se også: Da rockgud blev et boyband

Jakkesættet klæder ham stadig, men indholdet er forsvundet. Cave har længe lydt som en uambitiøs imitator af sig selv, og den tendens fortsætter på ’Ghosteen’.

Se også: Nick Cave helt i sort efter tragedie

Dobbeltalbummet afslutter den trilogi af relativt abstrakte skiver, australieren begyndte i 2013 med sit stærkeste udspil i årevis, ’Push the Sky Away’, og som fortsatte i 2016 på knudrede ’Skeleton Tree’, der kredsede om sønnens død.

’Ghosteen’ er anderledes forsonende. Det virker nærmest, som om det er gået op for Cave, at verden faktisk kan være vidunderlig.

Fortryllende univers
Åbningsnumrene ’Spinning Song’ og ’Bright Horses’ afslører et vindue til et ret fortryllende univers, hvor veteranen lokker lytteren indenfor som en dragende historiefortæller fra Disney.

Snart savner man dog handling, action og bevægelse.

Nick Cave under en koncert på Roskilde Festivals kæmpemæssige Orange Scene anno 2018. Foto: Per Lange
Nick Cave under en koncert på Roskilde Festivals kæmpemæssige Orange Scene anno 2018. Foto: Per Lange

62-årige Cave bruger sin velkendte røst på ekspressiv vis, men der sker for lidt omkring ham i et ambient og vægtløst lydbillede, som domineres totalt af keyboards, og man kan slet ikke mærke backingbandet, The Bad Seeds.

En trommemaskine minder på forløsende vis om bombenedslag i introen til ’Waiting for You’. Snart fortoner overraskelsen imidlertid, og stilstanden råder igen.

Se også: Nick Cave som Store Stygge Ulv

Odysséen ind i legendens nærmest kitschede mikrokosmos føles som at spejde ud af et togvindue, hvor landskabet aldrig ændrer sig. På værkets anden halvdel svarer to langstrakte numre til at holde stille på en udsigtsløs perron.

Cave har atter sat sine gamle kendinge Jesus, Elvis og ’my baby’ på rollelisten, men han efterlader den hellige treenighed uden markante sange, de kan leve sig ind i.

Se også: Triumf for Nick Cave efter søns død

’Ghosteen’ er reelt ikonets udgave af hvalsang. Ikke desto mindre vil hans stadigt voksende menighed utvivlsomt svælge i empatien og de nyreligiøse vibrationer.

Vi andre venter stadig på, at rockguden finder sig selv og tager sig sammen.

Coveret til 68 minutter lange 'Ghosteen', som er ude nu digitalt, men først kommer på cd og vinyl 8. november.
Coveret til 68 minutter lange 'Ghosteen', som er ude nu digitalt, men først kommer på cd og vinyl 8. november.
 

54 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere