Rockstjerne trækker stikket

Jeff Tweedy fra pragtfulde Wilco fortolker sine sange på akustisk og nænsom solodebut

Amerikaneren Jeff Tweedy, der fylder 50 i august, var i 1994 med til at danne Wilco på ruinerne af Uncle Tupelo. Foto: Anti
Amerikaneren Jeff Tweedy, der fylder 50 i august, var i 1994 med til at danne Wilco på ruinerne af Uncle Tupelo. Foto: Anti

Jeff Tweedy: 'Together At Last' (dBpm/Playground) Ude 23. juni

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Wilcos uimodståelige styrke har i årevis været gruppens svimlende samspil, der har klædt Jeff Tweedys sange på med svimlende musikalitet.

Bandlederen lader dog en stribe af sine numre stå helt nøgne på solodebuten ’Together At Last’, hvor han trækker stikket og præsenterer både velkendte og mindre kendte sange i akustiske fortolkninger.

Se også: Rockband skuffer med god plade

Albummet er så intimt, at det føles som at have Tweedy på besøg i stuen. Eller faktisk snarere som det må være at komme på besøg i hans stue.

De 39 minutter er optaget i troubadourens hjemmestudie i Chicago, og han lyder komfortabel i en grad, der antyder, at han måske bare tændte båndoptager ved et uheld.

Men det er lytterens held, for Tweedys dybe humanitet og indsigt i menneskets flygtige natur glimter fortræffeligt på især en indtrængende udgave af ’Ashes of American Flags’ samt en dylanesisk version af ’Via Chicago’.

Se også: Idioti i Aarhus: Perler for svin

Den nasale sanger slipper mindre godt fra en uforløst ’I Am Trying to Break Your Heart’, og i længden savner man Wilcos mange strenge at spille på, hvilket imidlertid ikke kan ødelægge indtrykket af en vedkommende og indtagende udgivelse.

Tweedy slutter pragtfuldt af med ’Sky Blue Sky’ fra hovedværket af samme navn, og lige dér står det klart, at manden skriver sangene, som Wilco fortjener.  

'Together At Last' indeholder også et par numre fra Jeff Tweedys tid i Loose Fur og Golden Smog.
'Together At Last' indeholder også et par numre fra Jeff Tweedys tid i Loose Fur og Golden Smog.
 

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Sturgill Simpson: 'Sound & Fury' (Elektra-album/Ude 27. september)
2.David Hasselhoff: 'Open Your Eyes' (Cleopatra-album/Ude 27. september)
3.Xylouris White: 'The Sisypheans' (Drag City-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Brotherhood of Sonic Love: 'Satellite Heart' (Sonic Love-album/Ude 4. oktober)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude 27. september)
3.Rebecca Lou: 'Bleed' (We Are Suburban-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere