Sand nydelse: De afrikanske mestre

Majestætiske Tinariwen imponerer igen med uimodståelig naturkraft og dragende format

Tinariwen - med skiftende besætning har det malinesiske bluesorkester eksisteret siden 1979. Foto: PIAS
Tinariwen - med skiftende besætning har det malinesiske bluesorkester eksisteret siden 1979. Foto: PIAS

Tinariwen: 'Elwan' (PIAS/Border) Udkommer 10. februar

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Tinariwen stammer fra Sahara, og som ørkenlandskabet ændrer bandets mytiske musik sig ikke nævneværdigt.

Men det behøver den nu heller ikke, for Tinariwen er sheikerne af kamelblues, og deres dybe, fascinerende sound er tidløs.

Se også: Blændende som solen

Det næsten 40 år gamle orkester tilhører nomadefolket tuaregerne, der gerne går med både dolk og gevær, men Tinariwen har skiftet våben ud guitarer og forstærkere.

På grund af uroen i Mali, hvor gruppen primært hører til, er deres pragtfulde nye album, ’Elwan’, indspillet i eksil i Paris, Marokko og Californien.

Man kan tage Tinariwen ud af Sahara, men man kan så sandelig ikke tage Sahara ud af Tinariwen, så det gådefulde ensemble vugger vidunderligt videre på den endeløse boogie, der er deres adelsmærke.

Organisk lydbillede
Tuaregerne kaldes ’det blå folk’ på grund af deres blå klæder, og stemningen er unægtelig samme farve på ’Elwan’, for vindblæst vemod og slæbende længsel er grundtonen i et rustikt og organisk lydbillede, hvor Tinariwen atter ånder frit med mageløst greb om egne virkemidler.

De hippe amerikanske guitarister Kurt Vile og Matt Sweeney spiller med, uden man bemærker det, mens Mark Lanegans sandpapirvokal desværre er et forstyrrende element på ’Nànnuflày’.

Bortset fra det er ’Elwan’ en sand nydelse, og i Tinariwens glødende, flimrende kosmos formår bandet at variere en ellers umiddelbart noget ensformig gerning.

Se også: Om et lejrbål i Sahara

Åbningsnummeret ’Tiwàyyen’ skaber hypnotisk højspænding, mens ’Sastanàqqàm’ og ’Assàwt’ repræsenterer Tinariwens herlige funky side.

’Ittus’ er slående spartansk, og på ’Ténéré Tàqqàl’ strækker kapaciteterne formatet ud i adstadigt tempo.

Tinariwen er fantastiske. De har gjort det igen.

Tinariwen på Roskilde Festival i 2010 - de spiller i København og Fredericia i maj. Foto: Polfoto
Tinariwen på Roskilde Festival i 2010 - de spiller i København og Fredericia i maj. Foto: Polfoto
 

1 af 2 Coveret til Tinariwens aktuelle 'Elwan', der varer 46 minutter og er indspillet i Paris, Californien og Marokko.
2 af 2 Tinariwen - med skiftende besætning har det malinesiske bluesorkester eksisteret siden 1979. Foto: PIAS
25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Chris Robinson Brotherhood: 'Servants of the Sun' (Silver Arrow-album/Ude 14. juni)
2.Halshug: 'Drøm' (Southern Lord-album/Ude 19. juli)
3.Ian Noe: 'Between the Country' (National Treasury-album/Ude 31. maj)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Tue Track: 'It Crawled Outta My Hand, Honest!' (72 Voksenmusik-ep/Ude nu)
2.Drugdealer: 'Raw Honey' (Kemado-album/Ude nu)
3.The Tallest Man On Earth: 'I Love You. It's a Fever Dream' (Birds-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere