Seriøst? Populært band er helt til grin

Hypede Greta Van Fleet kopierer Led Zeppelin så skamløst, at deres debut slet ikke kan tages alvorligt

Greta Van Fleet kommer fra den lille by Frankenmuth i Michigan - rockgruppen giver koncert i Tap1 i København 5. november. Foto: Republic
Greta Van Fleet kommer fra den lille by Frankenmuth i Michigan - rockgruppen giver koncert i Tap1 i København 5. november. Foto: Republic

Greta Van Fleet: 'Anthem of the Peaceful Army' (Republic/Universal) Ude 19. oktober

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Greta Van Fleet er verdens mest opreklamerede rockband i denne uge, og herhjemme er kvartettens forestående koncert i København flyttet fra Store Vega til omtrent tre gange større Tap1 på grund af massiv efterspørgsel.

Man skulle tro, ingen havde hørt musikken.

Se også: Led Zeppelin: Tilbage i triumf

Greta Van Fleet er Led Zeppelin Jam med en stribe numre, man knap nok kan karakterisere som opkomlingenes egne.

Amerikanerens debutalbum, ’Anthem of the Peaceful Army’, er overlæsset med så åbenlyse referencer til de legendariske englændere, at pladen kun har en berettigelse, hvis det ret utænkelige skulle ske, at Led Zeppelins musik pludseligt forsvandt fra solsystemet.

Uskyldigt gåpåmod
I så fald har vi jo også intetsigende Rival Sons og Inglorious samt herlige The Darkness, der da i det mindste tager pis på stilarten. Greta Van Fleet er ikke til at tage alvorligt.

Jimmy Page og Robert Plant stjal også fra de gamle bluesmestre. Ikonerne brugte immervæk bare tyvekosterne i en kreativ og ny kontekst.  

Se også: Rockgud på eventyr i Odense

Komplet med flagrende hippieæstetik efterligner Greta Van Fleet bare uden forbilledernes magi, mystik og mestermusikalitet, men de kompetente knægte kopierer trods alt tilsat et uskyldigt gåpåmod, der er ret afvæbnende.  

Man skal være begravet under en pyramide for ikke at kende Led Zeppelin. Greta Van Fleet er bestemt ikke for kendere.

Coveret til Greta Van Fleets første studiealbum, 'Anthem of the Peaceful Army', der har en spilletid på 46 minutter.
Coveret til Greta Van Fleets første studiealbum, 'Anthem of the Peaceful Army', der har en spilletid på 46 minutter.
 

75 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere