Sjælden panda giver et kram

Den amerikanske popmusiker Panda Bear imponerer mildt på nuttet og lidt for uforpligtende album

Panda Bear alias 40-årige Noah Benjamin Lennox, der stammer fra Baltimore, hvor han var med til at danne Animal Collective. Foto: Domino
Panda Bear alias 40-årige Noah Benjamin Lennox, der stammer fra Baltimore, hvor han var med til at danne Animal Collective. Foto: Domino

Panda Bear: 'Buoys' (Domino/Playground) Ude 8. februar

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Noah Benjamin Lennox’ kunstnernavn, Panda Bear, har aldrig været mere passende end på hans skønt meditative, sjette studiealbum, ’Buoys’.

Det virker, som om den sjældne, amerikanske panda lige har spist et ton euforiserende bambus. Det fredsommelige rovdyr er i hvert fald mere til yoga end kung-fu.

Se også: Ekstatiske dyrelyde i popzoo

Tilsat en slags henslængt døsighed indhyller Lennox lytteren i et minimalistisk lydbillede bestående af akustiske guitarer, dybe beats og manipulerede vokaler.

’Buoys’ er melodisk, luftig og umiddelbart indtagende, men flere af kompositionerne glider ubemærket forbi, og man savner en forpligtende dimension i multitalentets lidt for ensartede og dagdrømmende sound.

Se også: Vild, vildere, Brian Wilson

Både som solist og med sit primære band, Animal Collective, har Lennox egentlig altid kreeret hypermoderne overbygninger på The Beach Boys’ mesterværk ’Pet Sounds’, der også er det grundlæggende forlæg for ’Buoys’.

Panda Bear anno 2019 er lyden af et krammekærligt kæledyr, hvis legesyge smitter på et vægtløst skvulpende udspil, som dog mangler kød og blod for at blive andet og mere end en musikalsk teddybjørn.  

Coveret til 31 minutter lange 'Buoys', som Panda Bear har indspillet i Lissabon i samarbejde med Rusty Santos.
Coveret til 31 minutter lange 'Buoys', som Panda Bear har indspillet i Lissabon i samarbejde med Rusty Santos.
 

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Townes Van Zandt: 'Sky Blue' (Fat Possum-album/Ude 8. marts)
2.Ray Charles: 'Modern Sounds in Country and Western Music, Volumes 1 & 2' (Concord-albums/Ude igen 26. april)
3.Demon Head: 'Hellfire Ocean Void' (Svart-album/Ude 22. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Entrepreneurs: 'Noise & Romance' (Tambourhinoceros-album/Ude nu)
2.Beirut: 'Gallipoli' (4AD-album/Ude nu)
3.Sharon Van Etten: 'Remind Me Tomorrow' (Jagjaguwar-abum/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen