Sker det virkelig?! Mesteren er tilbage

Garvede Van Morrison får forbløffende kunstnerisk comeback på storswingende 'The Prophet Speaks'

73-årige Sir George Ivan Morrison synger både nye numre, han selv har skrevet, og coverversioner på veloplagt album. Foto: Exile Productions
73-årige Sir George Ivan Morrison synger både nye numre, han selv har skrevet, og coverversioner på veloplagt album. Foto: Exile Productions

Van Morrison: 'The Prophet Speaks' (Caroline/Universal) Ude 7. december

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Man tror, det er løgn. Og ikke sine egne ører.

Efter en stribe tomgangsprægede udgivelser genfinder Van Morrison gnisten på overrumplende og flere steder vildt sprudlende ’The Prophet Speaks’.

Men ikke nok med det.

Se også: Nedtur: Legende gider ikke længere

Coveret prydes af et billede, hvor veteranen lettere bizart opfordrer en bugtalerdukke til at tie stille, og på den bemærkelsesværdige skæring ’Ain’t Gonna Moan No More’ leger han sågar med myten om sig selv som uforbederlig gnavpot.

Det er ganske utroligt. Og utroligt godt.

Se også: Dragende: På sporet af Van Morrison

Men ikke nok med det.

Titelnummeret markerer minsandten en klædelig tilbagevenden til lyden af Morrisons mirakuløse hovedværk, ’Astral Weeks’, der udkom for hele 50 år siden.

Velkendt cocktail
Resten af albummet holder sig til den cocktail af soul, blues og jazz, legenden har dyrket på sine foregående tre udspil, men han mixer stilarterne mere veloplagt denne gang.  

Tilsat overskud og entusiasme virker det, som om ’The Prophet Speaks’ er indspillet live i studiet, hvor Morrisons garvede ensemble swinger, så det er en fryd på især uimodståelige ’Gonna Send You Back to Where I Got You From’, ’Worried Blues/Rollin’ and Tumblin’’ og ’5 am Greenwich Mean Time’.

Se også: Legendarisk: Musik bliver ikke bedre

Repertoiret er en blanding af nye sange fra Morrisons fyldepen og klenodier af forbilleder som Sam Cooke, Solomon Burke og John Lee Hooker, men lige meget, hvad Van the Man synger, så får han det til at lyde, som om han har skrevet det hele selv.

Oldtimerens versioner af ’Gotta Get You Off My Mind’, ’Love Is a Five Letter Word’ og ’I Love the Life I Live’ er lidt for standardiserede til at efterlade dybe indtryk, og alligevel holder han bare en musikalsk standard, der er garant for uomtvistelig klasse.

Se også: Bittert: Geniet blev væk fra festival

Den ofte så bistre ener fra Belfast lever op til sidstnævnte titel med smittende engagement i sin pragtfulde stemmeføring, som mellem kreative fraseringer spontant bryder ud i et ekstatisk ’wauw!’, når man mindst venter det.     

Nu er alt muligt.

Coveret til 69 minutter lange 'The Prophet Speaks', som er Van Morrisons 12. studiealbum siden årtusindeskiftet.
Coveret til 69 minutter lange 'The Prophet Speaks', som er Van Morrisons 12. studiealbum siden årtusindeskiftet.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Walter Trout: 'Survivor Blues' (Provogue-album/Ude 25. januar)
2.Lifesick: 'Swept In Black' (Isolation-album/Ude 21. december)
3.Steve Mason: 'About the Light' (Domino-album/Ude 18. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.It Looks Sad: 'Sky Lake' (Tiny Engines-album/Ude nu)
2.State Champion: 'Send Flowers' (Feeding Tube-album/Ude nu)
3.Hyrevognene: 'Hyrevognene' (Mastermind-ep/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen