Springsteens syndflod

’The River’ får det fulde udtræk i nyt, eksemplarisk bokssæt

Da Bruce Springsteen i 1980 udsendte dobbeltalbummet 'The River' indeholdt det mindre end halvdelen af de færdige indspilninger fra perioden. (Foto: Frank Stefanko/AP)
Da Bruce Springsteen i 1980 udsendte dobbeltalbummet 'The River' indeholdt det mindre end halvdelen af de færdige indspilninger fra perioden. (Foto: Frank Stefanko/AP)

Bruce Springsteen: 'The Ties that Bind - The River Collection' (Columbia/Sony)
Bruce Springsteen: 'The Ties that Bind - The River Collection' (Columbia/Sony)

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Der var to dobbeltalbum – begge med et sort/hvidt billede og farvet skrift på omslaget – som stod i stakken foran pladespilleren alle steder, man kom dengang i 1980. Det ene var The Clashs ’London Calling’ og det andet var Bruce Springsteens ’The River’.  Dem hørte vi ret meget.

Og begge kunstnere spillede året efter deres første koncerter i Danmark med kort mellemrum året efter. The Clash i Idrætshuset på Østerbro den 14. maj og Bruce Springsteen tolv dage før. 2. maj, i Brøndby Hallen. Begge koncerter gjorde voldsomt indtryk på den 18-årige version af undertegnede, og Springsteens fire time lange maratonseance med The E Street Band kan jeg næsten genkalde mig rent fysisk.

Jeg havde hørt (om) Springsteen før ’The River’, men det var her tiøren for alvor faldt. Albummet blev min (og mange andres) indgang til Springsteens univers, og skaffede ham med ’Hungry Heart’ hans første egentlige hit samt førstepladsen på de amerikanske hitlister. Nogle år senere blev han så et egentligt fænomen med ’Born in the U.S.A.’, hvor jeg for en stund stod af igen.

Se også: Født kultklassiker

’The River’ er ikke mit favoritalbum med Springsteen (faktisk ikke engang i top tre), men som indfaldsvinkel vil det altid have en særlig plads i mit hjerte og i min bevidsthed. Det var allerede som udgangspunkt en spraglet sag – bevidst sat sammen for at simulere den oplevelse en koncert med The E Street Band var med både festlige rockere, desperate ballader og filmiske skæbnefortællinger.

Hvor de tidligere album - ikke mindst den direkte forgænger ’Darkness on the Edge of Town’ - havde været mere personlige i udgangspunktet, er det på ’The River’, at Springsteen for alvor cementerer den forestilling om Amerika som både mytologi, utopi og dystopi , der har været rammen om værket lige siden.

Men på trods af den på alle måder omfangsrige omgang, som ’The River’ var (og er), så var det kun toppen af isbjerget vi fik, hvilket man kan forvisse sig om på dette imponerende bokssæt, der rummer fire cd’er samt 2 blu-rays (eller tre dvd’er).

Se også: Et spørgsmål om liv eller død

Ud over selve ’The River’ i remastereret form på to cd’er indeholder boksen også en cd med det enkeltalbum, som Springsteen havde afleveret til pladeselskabet Columbia i 1979 (blandt fans kendt som ’The Ties that Bind’), men hurtigt trak tilbage igen, da det ikke levede op til hans vision.

Albummet som sådan er mere end glimrende (og som helhed lidt mørkere i tonen) og indeholder fire numre, der kom med på ’The River’ i identisk form, tre der kom med i omarrangerede versioner, samt tre der røg på klippebordet, her i blandt den excellente ’Loose Ends’.

Og søreme om der så ikke også er en cd med hele 22 numre, der blev vejet og fundet for lette, da den endelige trackliste skulle laves. Og vi snakker altså ikke skitser eller demoer, men fuldt flyvefærdige sange, hvilket siger en hel del om Springsteens heftigt pulserende kreative åre i den periode.

Se også: Bruce Springsteen-hit som børnebog

Noget af det har været ude før (bl.a. på ’Tracks’), men meget har ikke, og her kan man altså høre det hele i sin oprindelige kontekst, hvilket er stærkt illuminerende. Og ja, der er mesterværker blandt fraklippene, ikke mindst den seks minutter lange, hjemsøgte ballade ’Stray Bullet’ samt den indignerede ’Roulette’. To sange, som mindre kunstnere kunne have bygget hele karrierer på.

’The River’ kunne med andre ord snildt have været et tripple-album uden at have mistet noget af sin styrke, snarere tværtimod.

Som om det ikke var nok får man også på de to blu-rays en (næsten) hel koncert – i alt 24 numre – med et rødglødende E Street Band optaget i Arizona dagen efter, at Ronald Reagan var blevet valgt som præsident i november 1980, hvilket kun opildner Springsteen endnu mere.

Se også: Her er de ti bedste rocksange

Samt en timelang dokumentar, hvor en reflekteret Springsteen fortæller om tilblivelsen og motivationen bag ’The River’ plus en 125 sider lang, flot bog med tekst og billeder fra perioden. Med andre ord noget nær den ultimative godtepose for enhver Springsteen-fan. Og vi er som bekendt et par stykker.

Springsteen plæderer undervejs for, at han dengang traf de rigtige valg, og det kan man langt hen ad vejen godt følge ham i. Det er vel kun Dylan og Neil Young, der i sin tid også var så uudtømmelige kilder, at de kunne udelade sange af denne kaliber. Og så er der oven i købet mere, som ikke er med her. Imponerende.

 

1 af 2 Sådan ser bokssættet ud (Foto: PR Foto)
2 af 2 Da Bruce Springsteen i 1980 udsendte dobbeltalbummet 'The River' indeholdt det mindre end halvdelen af de færdige indspilninger fra perioden. (Foto: Frank Stefanko/AP)
3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.The Black Keys: 'Let's Rock' (Easy Eye-album/Ude 28. juni)
2.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
3.Buddy & Julie Miller: 'Breakdown on 20th Ave. South' (New West-album/Ude 21. juni)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Spencer Radcliffe: 'Hot Springs' (Fat Possum-album/Ude nu)
2.Sacred Paws: 'Run Around the Sun' (Rock Action-album/Ude nu)
3.Pip Blom: 'Boat' (Heavenly-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere