Stadig popsmarte

Pet Shop Boys svanser vittigt videre under discokuglen på dansable 'Electric'

Chris Lowe og Neil Tennant fra Pet Shop Boys - eller er det Daft Punk? (Foto: Leo Aversa)
Chris Lowe og Neil Tennant fra Pet Shop Boys - eller er det Daft Punk? (Foto: Leo Aversa)

Pet Shop Boys: 'Electric' (x2/Playground) Udkommer mandag 15. juli

Neil Tennant er lige fyldt 59, og man kan måske mene, at bandnavnet Pet Shop Boys er ved at være meget falsk varebetegnelse for den aldrende duo, men de gamle popdrenge kan såmænd endnu.

Det understreger ironiens grå eminence og hans sidekick Chris Lowe på karrierens tolvte album, ’Electric’, der er den udadvendte modpol til sidste års indadvendte ’Elysium’.

Pet Shop Boys: Nu som mænd

Pet Shop Boys har allieret sig med produceren Stuart Price, der tidligere har arbejdet for blandt andre Lady Gaga og Madonna, og ’Electric’ er veteranernes første værk på eget pladeselskab, x2, men ingen af delene har på godt og ondt påvirket d’herrers velkendte univers.

Tendens til tomgang
De 49 livlige minutter vil næppe appellere til andre end gruppens faste støtter, hvilket egentligt er ærgerligt, for det vittige udspil burde også interessere den del af ungdommen, der er ved at have slidt Daft Punks uimodståelige ’Random Access Memories’ op.

Daft Punk: Vive la France!

Modsat Kraftwerks opslidende klassikerparade på Roskilde Festival i søndags, så er der nemlig stadig liv i Pet Shop Boys, og man fornemmer vitterligt englændernes rustfri kærlighed til den elektroniske popmusik på et nærmest tragikomisk indslag som ’Love Is a Bourgeois Construct’, der faktisk citerer de tyske foregangsmænd.

Albummets noget bedagede lydbillede er dog knap så spændende, og de ofte overlange numre har en tendens til at gå i tomgang, men ’Thursday’ med effektivt gæsterap af Example er en typisk Pet Shop Boys-ørehænger, og gruppen genopfinder Bruce Springsteens ’The Last to Die’ på overlegen vis.

Godt gået, drenge.