Stakkels Bob Dylan

Man skal være skizofren for at nyde omfattende hyldestalbum til den amerikanske legende

Bob Dylan - stormesteren udsættes for lidt af hvert gennem fem timer. (Foto: Sony)
Bob Dylan - stormesteren udsættes for lidt af hvert gennem fem timer. (Foto: Sony)

Diverse: 'Chimes of Freedom: The Songs of Bob Dylan' (Fontana/Universal) Udsendt tirsdag 24. januar i USA - udkommer i Danmark mandag 6. februar

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Det er svært at ødelægge en sang af Bob Dylan, men man kan jo prøve. Og det gør de så sandelig på ’Chimes of Freedom: The Songs of Bob Dylan’, hvor hele 72 navne fra alle hjørner af musikverdenen fortolker stormesterens numre i anledning af, at Amnesty International fylder 50.

ALLE VEJE FØRER TIL DYLAN

De hidtil ikke udsendte indslag stritter i flere retninger end hovedpersonens hårpragt anno 1966, men selv om man skal lide af personlighedsspaltning for at nyde alle fem timer uafbrudt, så betyder det jo også, at der er noget for enhver, og mangfoldighed i ikonets univers bliver i hvert fald testet intensivt.

ALLE TIDERS DYLAN

Kvalitetskontrollen, der gjorde lignende projekter som ’I’m Not There’ og ’How Many Roads: Black America Sings Bob Dylan’ så vellykkede, er fraværende, når Miley Cyrus, Ke$ha og Natasha Bedingfield hviner skabagtige ’X Factor’-fraseringer, og mellem snesevis af intetsigende ligegyldigheder er punkbidrag fra Bad Religion og My Chemical Romance aldeles anstrengende.

Livsbekræftende gubbe
Elvis Costello overrasker derimod positivt med en inspireret slags ambient-dub, når han genopfinder ’License to Kill’, og Angelique Kidjo fornyer ’Lay Lady Lay’ i et herligt boblende arrangement.

FYRTÅRNET BOB DYLAN FYLDER 70

Steve Earle, My Morning Jacket og Kris Kristofferson imponerer i mere traditionelt forankret stil, mens 92-årige Pete Seeger på herligt livsbekræftende vis synger ’Forever Young’ med et børnekor.

Sidstnævnte understreger, at Dylans sange kan tåle alt. Undtagen at blive mishandlet.

1 af 2 Coveret til 4cd-monumentet 'Chimes of Freedom: The Songs of Bob Dylan'.
2 af 2 Bob Dylan - stormesteren udsættes for lidt af hvert gennem fem timer. (Foto: Sony)
0 kommentarer
Vis kommentarer