Superband er slet ikke super

Franz Ferdinand og Sparks skuffer gevaldigt med uforløst gruppearbejde som FFS

FFS - sekstetten optræder i Koncerthuset i København torsdag 10. september. (Foto: Domino)
FFS - sekstetten optræder i Koncerthuset i København torsdag 10. september. (Foto: Domino)

FFS: 'FFS' (Domino/Playground) Udkommer mandag 8. juni

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Hvad får man, når to herlige popgrupper slår sig sammen? Et kedeligt popalbum.

I hvert fald i tilfældet FFS, der består af Franz Ferdinand og Sparks.

Efter Sparks’ karriere blussede flot op igen i 00’erne, har den garvede duo ikke lavet et album siden 2009, og Franz Ferdinands seneste udspil floppede fælt, så timingen synes ellers rigtig for et på papiret spændende samarbejde mellem californierne og skotterne.

Se også: Nephew trynet af Ferdinand

I praksis fungerer det bare ikke, og det skyldes især, at sekstettens selvbetitlede plade simpelthen savner både gode sange og gode idéer.

FFS forener Sparks’ barokke galskab med Franz Ferdinands hårdtpumpede drive, men trods vittige tekster fremstår en stribe hektiske numre uforløste og anmassende.

Se også: Sparks slår gnister i galehuset

Bryan Ferry-lignende ’Call Girl’ er tilforladelig nok, og balladen ’Little Guy From the Suburbs’ gløder stemningsfuldt som et tiltalende højdepunkt på en jævn skive, der er en spildt mulighed for to trængte bands.

’Collaborations Don’t Work’ hedder et nummer, og det var nok ironisk ment, men det ville have været noget sjovere, hvis gruppearbejdet havde virket.

1 af 2 Coveret til FFS's selvbetitlede debutalbum, der indeholder 12 numre fordelt på 47 minutter.
2 af 2 FFS - sekstetten optræder i Koncerthuset i København torsdag 10. september. (Foto: Domino)
6 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Terry Allen and The Panhandle Mystery Band: 'Just Like Moby Dick' (Paradise of Bachelors-album/Ude 24. januar)
2.Hanne Boel: 'Between Dark & Daylight' (Stunt-album/Ude 24. januar)
3.Pet Shop Boys: 'Hotspot' (x2-album/Ude 24. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere