Annonce:
Annonce:

Superband giver garanti for sommer

Spansksproget album fra uimodståelige The Mavericks sikrer skøn latinostemning langt ind i efteråret 

The Mavericks med sanger og sangskriver Raul Malo i forgrunden - det alsidige firkløver fra Miami blev dannet i 1989. Foto: Mono Mundo
The Mavericks med sanger og sangskriver Raul Malo i forgrunden - det alsidige firkløver fra Miami blev dannet i 1989. Foto: Mono Mundo
Annonce:
Følg Musik
Følg INTL. Album-anm.

The Mavericks: 'En Español' (Mono Mundo/Border) Ude 21. august

Musikalsk taler The Mavericks et sprog, alle kan forstå, og man behøver heller ikke at kunne spansk for at leve sig ind i veteranernes første album, der ikke er på engelsk.

'En Español' emmer af svajende palmer, kølig sangria og kulørte lamper, mens frontmand Raul Malo crooner om romantik, så skjorten blafrer.

Overlegne: Mestrene gør det igen

Albummet er sangerens kærlighedserklæring til den store latinske poptradition, han blev født ind i som cubansk-amerikaner i en musikglad familie i Miami.   

'En Español' indeholder fortolkninger af sange, Malo voksede op med, men samtidig har The Mavericks skrevet en håndfuld nye numre, der læner sig op ad de gamle tårepersere, som blandt andre Javier Solís, Julio Iglesias og Los Panchos oprindeligt gjorde berømte.

Annonce:

Lifligt krydderi
Konceptet er et ideelt match for kvartettens flamboyante musikalitet og ubesværede swing, så nostalgien tindrer, når d’herrer indtager dansegulvet med både sjælere og fiesta.

Åbningsnummeret ’La Sitiera’ er nærmest en melodramatisk spillefilm på seks minutter, og der er dømt desperado-stemning gennem ’Sombras Nada Más’, hvor guitaristen Eddie Perez duellerer med sit instrument, som var det tyrefægtning.

Stjernestund: Sådan skal det gøres!

Arrangementerne er udsøgte med liflig brug af cubansk og mexicansk krydderi, men Malos majestætiske stemmepragt er ingrediensen, der holder sammen på endnu en boblende musikalsk cocktail fra et sjældent forrygende orkester.

'En Español' forlænger sommernætterne langt ind i efteråret, og i disse coronatider er det en sikker chartersucces med solgaranti.

Coveret til The Mavericks' aktuelle album, 'En Español', der indeholder syv coverversioner og fem originale sange.
Coveret til The Mavericks' aktuelle album, 'En Español', der indeholder syv coverversioner og fem originale sange.
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Fedte-Frederiksen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: