Superband rocker det ydre rum

The Sword udvider sit spacede univers på boogiebragende konceptalbum, som stikker af til fremtiden  

The Sword - den amerikanske kvartet fra venstre: Santiago 'Jimmy' Vela III, Bryan Richie, John D. Cronise og Kyle Shutt. Foto: Jack Thompson
The Sword - den amerikanske kvartet fra venstre: Santiago 'Jimmy' Vela III, Bryan Richie, John D. Cronise og Kyle Shutt. Foto: Jack Thompson

The Sword: 'Used Future' (Razor & Tie/Universal) Ude 23. marts

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

The Sword har over en håndfuld forrygende album udviklet sig fra tilbageskuende heavyhoveder til fremadspejdende rockalkymister, og evolutionen fortsætter ufortrødent på imponerende ’Used Future’.

Bandets sjette studieopus er et glinsende trip, hvor instrumentale intermezzoer med spacet brug af synthesizers kæder texanernes retrofuturistiske boogie sammen til en konceptlignende riffodyssé, der føles som en støvet roadmovie i et gammelt rumskib.

Se også: Hvor Sværdet kan det være?

Gruppens organiske og funky grooves er en cadeau til hjemstatens uomtvistelige legender ZZ Top, men der er også spor af Thin Lizzy og sågar Bob Seger, når The Sword svinger spaderne og vitterligt swinger.    

Kvartettens primære sangskriver, frontmand John D. Cronise, har en veludviklet forståelse for genrens fundamentale dynamik, og glødende skæringer som ’Twilight Sunrise’, ’Deadly Nightshade’ og titelnummeret brænder adstadigt igennem tilsat klassisk drive og en nærmest tilbagelænet selvfølge.

Se også: Mesterlig sort messe

Det er førsteklasses rockhåndværk fra et langsomt mere modent orkester, der igen har skabt et vedkommende og underholdende værk, som vokser ovenpå forgængerne og samtidig ekspanderer bandets horisont.   

’Don’t Get Too Comfortable’ hedder et af albummets højdepunkter, men det er der vist ingen risiko for, at The Sword forfalder til. De har alt for travlt med at have fortiden i bagspejlet.

Coveret til The Swords sjette studiealbum, 'Used Future', der er indspillet i Oregon med producer Tucker Martine.
Coveret til The Swords sjette studiealbum, 'Used Future', der er indspillet i Oregon med producer Tucker Martine.
 

14 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Terry Allen and The Panhandle Mystery Band: 'Just Like Moby Dick' (Paradise of Bachelors-album/Ude 24. januar)
2.Hanne Boel: 'Between Dark & Daylight' (Stunt-album/Ude 24. januar)
3.Pet Shop Boys: 'Hotspot' (x2-album/Ude 24. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere