Superstjerne: Ikke grim nok

Det amerikanske fænomen Post Malone ser langt mere spændende ud, end han lyder på tamt album

24-årige Post Malone har scoret hit på hit på hit, siden texaneren debuterede med singlen 'White Iverson' i sommeren 2015. Foto: Republic
24-årige Post Malone har scoret hit på hit på hit, siden texaneren debuterede med singlen 'White Iverson' i sommeren 2015. Foto: Republic

Post Malone: 'Hollywood's Bleeding' (Republic/Universal)

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Post Malone synger det, som han ser det:

- Without that face, girl, you wouldn't get far, lyder det på ‘A Thousand Bad Times’.

Selv er Malone kommet fantastisk langt med et fjæs, som kun en mor kan elske.

Se også: Freak slog til: Sensation på Smukfest

Sammen med Ed Sheeran, der nok heller ikke bliver den næste James Bond, har den syngende rapper bevist, at udseendet alligevel ikke er alt i showbusiness.

De to charmører er dog betydeligt bedre til at sælge skiver end til at lave dem.

Forhutlet appeal
Malones forrige udspil, ’Beerbongs & Bentleys’, var det mest solgte album i Danmark sidste år, men det var langtfra det bedste, og opfølgeren, ’Hollywood's Bleeding’, bliver ikke årets album anno 2019.

Texaneren ser ekstraordinær ud. Han lyder for ordinær.

Malones sound er ligeså glat, som hans hår er krøllet, og hans ret så medrivende stemmebånd er ru.

Post Malone alias Austin Richard Post i udsolgte Royal Arena i København tidligere på året. Foto: Henning Hjorth
Post Malone alias Austin Richard Post i udsolgte Royal Arena i København tidligere på året. Foto: Henning Hjorth

Modsætningerne er en del af mandens forhutlede appeal, men atter spilder han sit uomtvistelige talent på perifert materiale, så efter 54 minutter ebber overlange ’Hollywood's Bleeding’ ud som en frustrerende og uforløst oplevelse.

Det dystre titelnummer imponerer ellers med ekkoer af den countrymusik, der ofte glimter under overfladen hos Malone, som tilmed hidser sig herligt op på dynamiske ’On the Road’.

Skamløs leflen
Det halvgamle singlehit ’Wow’ virker endnu, men det bliver til for lidt på et album, hvor samarbejder med blandt mange andre Kanye West, Halsey og tilmed Ozzy Osbourne blæser forbi uden stærke holdepunkter.

Malone har måske nok bedre hooks og melodier end genrepioneren Drake. Det siger imidlertid mest om kollegaen.

Se også: Det rapler for Drake: Storhedsvanvid

Produktionerne er endimensionelle og uspændende, og når han så endelig eksperimenterer lidt med en guitarsolo på ’Take What You Want’ og strygere på ’Internet’, fremstår det forceret og ufikst.

Malones styrke er den indtrængende inderlighed i hans stemme. Den lefler skamløst for sympati og gør, at man vitterligt gerne vil holde af ham. Men det er svært. Og han savner noget nyt at rime på.

Se også: Klovnen gik død i Royal Arena

Det er den samme, gamle sang om ’bitches’ og dollars, og det går kort sagt skidt med kællingerne og forrygende med millionerne.

Musikken har det ikke for godt. Den er ikke grim nok.

Coveret til Post Malones tredje album, 'Hollywood's Bleeding', der er produceret af folk som Brian Lee og DJ Dahi.
Coveret til Post Malones tredje album, 'Hollywood's Bleeding', der er produceret af folk som Brian Lee og DJ Dahi.
 

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Sturgill Simpson: 'Sound & Fury' (Elektra-album/Ude 27. september)
2.David Hasselhoff: 'Open Your Eyes' (Cleopatra-album/Ude 27. september)
3.Xylouris White: 'The Sisypheans' (Drag City-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Brotherhood of Sonic Love: 'Satellite Heart' (Sonic Love-album/Ude 4. oktober)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude 27. september)
3.Rebecca Lou: 'Bleed' (We Are Suburban-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere