Zara Larsson er sponsoreret af Ikea. Hendes sange bærer også præg af upersonlig svensk funktionalisme.
Driftssikkerheden er mekanisk og nærmest kynisk, når hun lancerer karrierens tredje album, ’Poster Girl’, som en cyborg uden særlige kendetegn.
Flop på Smukfest: Hovednavn faldt igennem
Pladeselskabet trykkede på en knap, og så kom Larsson ud af kopimaskinen, men robotten er kompetent programmet på radioleflende kærlighedssange, der flirter med disco og R&B uden at forføre.
’Love Me Land’ letter tilsat flyvske strygere. ’Need Someone’ er næsten funky. Dynamiske ’I’m Right Here’ er ’X Factor’ for viderekomne.
Frem i køen
Man kunne bare ikke være mere ligeglad. Larsson er underligt uvedkommende og distanceret i sit umenneskelige forsøg på at mase sig frem i køen af genrens utallige ligesindede rivaler.
Det 23-årige popidol fra Stockholm er mere Rihanna end Robyn, men trods alt mere ABBA end Aqua, og den kraftfulde vokalist iscenesættes a la sine legendariske landsmænd på glinsende ’Look What You’ve Done’.
Popstjerne sviner avis: Bryster fyldte for meget
ABBA var som bekendt charmerende. Det var en stor del af kvartettens evige appeal.
Larsson har karisma som en stigereol. Man kan se lige igennem.