Tove Lo har en gimmick, som skiller hende ud fra flokken af popsangerinder.

Svenskeren blotter sine bryster, når hun giver koncert, men det trick virker ikke rigtigt på plade, så der er hun som alle de andre.

Se også: Popstjerne viste bryster i Aarhus

På Los nye album, ’Sunshine Kitty’, minder hun faktisk mere om en tam huskat end den sexkilling i løbetid, som ikke kan holde underlivet i ro, når hun står på scenen.

Se også: Sexfadæse for svensk popstjerne

Man skal efterhånden være i familie med Taylor Swift, Katy Perry og Pink for at høre forskel på deres sange, og selv svenskerne har nok svært ved at skelne mellem deres svimlende antal af mere eller mindre enslydende popsangerinder.

Ensretningen skyldes ikke mindst, at det er de samme hitmagerne, der leverer sange til hele bundtet.

Skøn vindermelodi
Lo har blandt andet allieret sig med landsmændene Shellback og Max Martin, der som bagmænd har siddet på toppen af poppen i årevis, og førstnævnte kan stadig skrive en ørehænger.

Shellback bidrager med pladens bedste skæring, ’Glad He’s Gone’, som har en skøn vindermelodi, men fuldtræfferen kunne være sunget af hvem som helst, for Lo evner slet ikke at give nummeret personlighed.

Hendes stemme er manipuleret til uigenkendelighed, og man kan simpelthen ikke mærke, hvem hun er. Til sidst er man også komplet ligeglad.

Se også: Svensk popstjerne i vild sexvideo

Melodramatiske ’Mateo’ burde være et bidrag til Eurovision, mens caribiske ’Equally Lost’ er som en paraplycocktail uden alkohol.

Lo har Kylie Minogue med på ’Really Don’t Like U’, men australierens appeal drukner i endnu et kandiseret og klinisk arrangement.

Se også: Uimodståelig: 152 cm sex og charme

Sange som ’Bad As the Boys’ og ‘Sweettalk My Heart’ er bestemt konkurrencedygtige i den overbefolkede genre. Det siger imidlertid mest om konkurrencen.

Verden over er der en masse unge popstjerner, der burde gribe i egen barm.