Syrehoveder tager fantastisk trip

Futuristisk megaopus fra fortryllende The Flaming Lips er en bevægende galakserundfart  

The Flaming Lips ligner 'A Clockwork Orange', men lyder som '2001: A Space Odyssey'. Foto: Bella Union
The Flaming Lips ligner 'A Clockwork Orange', men lyder som '2001: A Space Odyssey'. Foto: Bella Union

The Flaming Lips: 'Oczy Mlody' (Bella Union/Border) Udkommer 13. januar

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

The Flaming Lips fortsætter med at forundre.

Mere end 30 år efter gruppen fra Oklahoma City debuterede, betager den igen med skønne ’Oczy Mlody’.

Se også: Rumsyg terror med The Flaming Lips

Albummet bygger fornemt videre på den kosmiske sound, The Flaming Lips introducerede i 1999 med ’The Soft Bulletin’, og som fantasterne efterfølgende har moduleret på blandt andre det iørefaldende hovedværk ’Yoshimi Battles the Pink Robots’ samt senest den fire år gamle dommedagsprofeti ’The Terror’.

’Oczy Mlody’ er et anderledes positivt, omfavnende og forførende udspil, hvor The Flaming Lips flyder ud i et nænsomt boblende syrebad, der masserer sanserne i et futuristisk og abstrakt lydbillede domineret af synthesizers.

Som titlen antyder lurer melodierne dog diskret under overfladen, og utopiske kompositioner i meditativ stil med bevægende ’How??’, ’Galaxy I Sink’ og titelnummeret føles som kram af hjemvendte astronauter.

Se også: Jubeloptimister på massiv nedtur

Størstedelen af pladens 58 minutter udgør et langt fabulerende trip, der uimodståeligt indbyder til, at man lader sig henføre af The Flaming Lips’ bevidsthedsudvidende tilstand af psykedelisk velvære.

Veteranerne har stadig fremtiden foran sig. Og den glimter indbydende.

The Flaming Lips - entertainerne optræder i Store Vega i København 25. januar. Foto: Per Lange
The Flaming Lips - entertainerne optræder i Store Vega i København 25. januar. Foto: Per Lange
 

1 af 3 Frontmand Wayne Coyne var med til at danne The Flaming Lips i Oklahoma i 1983. Foto: George Salisbury
2 af 3 Coveret til The Flaming Lips' aktuelle album, 'Oczy Mlody', der indeholder tolv numre og varer 58 minutter.
3 af 3 The Flaming Lips ligner 'A Clockwork Orange', men lyder som '2001: A Space Odyssey'. Foto: Bella Union
4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere