Syretrip på de evige jordbærmarker

Jim James fra amerikanske My Morning Jacket spirer videre i sindets psykedeliske afkroge

Jim James - der er ingen bånd, der binder sangeren med multitalentet. (Foto: Coop)
Jim James - der er ingen bånd, der binder sangeren med multitalentet. (Foto: Coop)

Jim James: 'Regions of Light and Sound of God' (V2/Coop) Udkommer mandag 4. februar

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Jim James har over en stribe herligt fabulerende album i front for My Morning Jacket sendt den klassiske amerikanske rocktradition på et forunderligt kosmisk trip, men som et sidespring fra Kentucky-orkesterets færd fortsætter han rejsen alene i form af solodebuten ’Regions of Light and Sound of God’.

Se også: Optur med ambitioner

Albummet placerer sig i naturlig forlængelse af My Morning Jackets imposante bedrifter uden dog helt at have samme svimlende pondus. Til trods for at James selv spiller alle instrumenter er der imidlertid en tækkelig organisk kvalitet over hans småpsykedeliske grooves.

Se også: Euforiserende broderskab

Den rummelige produktion efterlader masser af plads til mandens overvældende vokal, og med pejlemærker som tidlig Pink Floyd og The Beatles’ mesterværk ’Strawberry Fields Forever’ snuser James sanseligt omkring på sindets syrede jordbærmarker.

Se også: Legestue for syrehoveder

Sangene pulserer drømmende tilsat en barnlig uskyld, der er både indtagende og lidt for blåøjet til, at ’Regions of Light and Sound of God’ får en bevidsthedsudvidende effekt, men det kan sagtens kilde i maven, når den musikalske astronaut letter.

1 af 2 Coveret til Jim James' solodebut, 'Regions of Light and Sound of God'.
2 af 2 Jim James - der er ingen bånd, der binder sangeren med multitalentet. (Foto: Coop)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere