Træt af pis? Lyt til ham her

Den australske veteran Robert Forster skriver usædvanligt gode popsange i en dårlig tid for genren

Robert Forster, der har en fortid i velrenommerede The Go-Betweens, giver koncert i Lille Vega i København 29. april. Foto: Bleddyn Butcher
Robert Forster, der har en fortid i velrenommerede The Go-Betweens, giver koncert i Lille Vega i København 29. april. Foto: Bleddyn Butcher

Robert Forster: 'Inferno' (Tapete/Border) Ude 1. marts

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

I et interview i The Guardian for nylig spurgte Neil Tennant fra Pet Shop Boys undrende sig selv, hvor kunsten og poesien var blevet af i popverdenen.

Det korte svar er naturligvis, at den er tvunget ud af selvfedme, sex og stupiditet, men der er faktisk stadig nogle enkelte, der håndhæver de gamle dyder.

En af de bedste er Robert Forster.

Se også: Skæv pophelt: Det grå guld glimtede

Den australske sangskriver og elegantier glimter atter på ’Inferno’, som er et karakteristisk vittigt og vedkommende album fra en mand, der måske nok er ude af trit med tidsånden, men til gengæld skriver veteranen tidløse popnumre.

Pedantisk omhu
Selv når han på pågående ’Inferno (Brisbane in Summer)’ synger om hjembyens kvælende hedebølge, bevarer han det kølige overblik, og pladen er en underspillet opvisning i begrænsningens kunst.

61-årige Forster voksede måske nok op med protopunk og Bob Dylan, men han er en litterær minimalist i Leonard Cohens fodspor, hvor hvert et ord er valgt med pedantisk omhu.

Se også: Død, druk og ABBA på heroin

Han har blik for alt fra hverdagens trivialiteter til filmiske familiefortællinger, og han ironiserer herligt over berømmelse og snobberi.

Se også: Når poesien bare spiller

Skeletagtige ’Inferno’ er sprød og velklingende i en spartansk produktion, men et rigt melodisk og poetisk album fra en udsøgt begavelse.

Forster er den gode sangs guardian.

Coveret til Robert Forsters syvende soloalbum, Inferno', som er indspillet i Berlin og produceret af Victor Van Vugt.
Coveret til Robert Forsters syvende soloalbum, Inferno', som er indspillet i Berlin og produceret af Victor Van Vugt.
 

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere