Naboens anden søn har også massiv succes.
Først fik han Ed Sheeran, og rødtoppens musikalske lillebror, Lewis Capaldi, er blevet næsten lige så populær. Og almindelig. Og trist.
Skottens debutalbum, ’Divinely Uninspired to a Hellish Extent’, har rundet 180 (!) uger på top 40 herhjemme. Nu kommer opfølgeren endelig/desværre.
Bare rolig/urolig. Lewis Capaldi lyder nøjagtigt som Lewis Capaldi på ’Broken by Desire to Be Heavenly Sent’.
Ti af pladens 12 sange er mere eller mindre storladne ballader, og selv om ’Wish You the Best’, ‘Pointless’ og ‘Love the Hell Out of You’ faktisk er udtryk for ganske habilt pophåndværk, så er det som at kæmpe sig igennem en pakke tudekiks.
Nedtrykt uptempo
26-årige Lewis Capaldi er dog samtidig kikset i et omfang, der gør hans bøvede sensitivitet sympatisk og kær.
Når den håbløse romantiker igen og igen og igen udbasunerer sin ulykkelige kærlighed til det halve Glasgow, kræver det nærmest waders at komme igennem flodbølgen af tårer, men den melodramatiske gut kan vitterligt både vræle, tudbrøle og synge.
Hans skotske accent tilfører personlighed i en upersonlig genre, og elendigheden er bestemt ikke helt dårlig, når Lewis Capaldi en sjælden gang forsager sjælerne.
Det iørefaldende åbningsnummer, ’Forget Me’, er fandeme nærmest uptempo, men naturligvis ikke desto mindre totalt nedtrykt.
Fanskaren må frygte, helten finder lykken. Vi andre krydser alle fingre.
