Som så mange andre kommercielle popudgivelser udkommer Ed Sheerans '÷' i en såkaldt luksuriøs udgave med ekstranumre.

At benytte betegnelsen luksus i forbindelse med den engelske hitmager er dog noget absurd, og den ordinære albumversions tolv sange må være rigeligt til at tilfredsstille massernes sult efter tidens største discountvare.

Farce i Parken: Bieber gad ikke

26-årige Sheeran er universets mest populære musiknavn lige nu, og til trods for at '÷' er håbløst ligegyldig, så kan værket næppe undgå at ende som et af årets bedst sælgende album.

Sild på dåse: Røvtur med Rihanna

Singleforløberen 'Shape of You' er for længst blevet et kæmpemæssigt verdenshit, men den elektroniske skæring minder om et vrikkende Rihanna-hit, der endte i munden på den forkerte sanger.

'Shape of You' er imidlertid ikke kendetegnede for '÷', der generelt er endnu værre.

En masse ynk og klynk
Halvdelen af pladens numre er ballader, hvis ligefremme banaliteter får Lukas Graham til at fremstå dybsindige. Det er ynk og klynk i uskøn forening, når romantikeren bløder henover især indtrængende 'Dive', 'Perfect' og 'Happier'.

Sheerans grundliggende gimmick med at forene folkemusik og hiphopbeats resulterer i et kultursammenstød af horrible proportioner på 'Galway Girl'.

Mumfords synder: Fupnumre i Forum

Som sangskriver har Sheeran en naturlig sans for umiddelbart fængende melodier, men hans luftige samlebåndsproduktioner af blandt andre Johnny McDaid og Benny Blanco er blottet for raffinementer og selvstændighed.

Utroligt: Robbie jordet af ung jyde

Ikke desto mindre er det da forfriskende, at en rødtop, der ligner en statist fra 'Ringenes Herre' eller 'Harry Potter', kan opnå så fænomenal succes. Eventyret ville bare være en hel del bedre, hvis musikken havde et glimt af magi.

I små doser er Sheeran uskadelig. I længden giver han røde knopper.