Verdensnavn er helt ude i hampen

Damon Albarns virtuelle gruppe Gorillaz stener igennem på det retrofuturistiske album 'The Now Now'

Damon Albarn og Jamie Hewlett, der er mændene bag Gorillaz, som giver koncert på Roskilde Festival sent lørdag 7. juli. Foto: Dhillon Shukla
Damon Albarn og Jamie Hewlett, der er mændene bag Gorillaz, som giver koncert på Roskilde Festival sent lørdag 7. juli. Foto: Dhillon Shukla

Gorillaz: 'The Now Now' (Parlophone/Warner) Ude 29. juni

Multikunstneren Damon Albarn udtalte for nylig, at han engang afslog at indspille med Prince, fordi der var rygeforbud i ikonets studie.

Det lader dog til, Albarn røg en ordentlig stråhat, da Gorillaz lavede ’The Now Now’, som er et overraskende stenet udspil fra englænderens tegneserieband.

Topband gik bananas i Royal Arena

Gorillaz opnåede enorm succes tidligt i karrieren, men gruppens to seneste album, ’The Fall’ og sidste års ’Humanz’, er floppet, hvilket tilsyneladende har frigjort det legesyge ensemble til i endnu højere grad at gøre, hvad der passer dem.

Og det passede dem at lave en ret afdæmpet og døsig plade, der føles som en rummelig og spraglet hængekøje, der er skræddersyet til lange sommernætter.

Helstøbt oplevelse
’The Now Now’ simrer med en retrofuturistisk funksound, og David Bowie, Kraftwerk samt især George Clinton er pejlemærker på Albarns tågede stjernehimmel.

Åbningsnummeret ’Humility’ vugger på et tiltalende sommergroove med en diskret vokal af George Benson, men Gorillaz bruger ganske få gæster denne gang, hvilket gør skiven til en mere sammenhængende lytteoplevelse end forgængerne.

Det animerede band Gorillaz blev skabt i 1998 og har solgt mere end 17 millioner album. Illustration: Parlophone
Det animerede band Gorillaz blev skabt i 1998 og har solgt mere end 17 millioner album. Illustration: Parlophone

Snoop Dogg er en blæret stodder på elektro-funky ’Hollywood’, hvor stemningen er decideret lummer, inden Albarn totalt overtager showet gennem sidste halvdel af ’The Now Now’, der har numrene ’Idaho’ og ’Magic City’ med som blinde passager på et vægtløst, flimrende trip.

Popstjerne blotter sig

Blurs frontmand slipper ganske godt fra at lukke luften ud af Gorillaz’ opløftende lydbillede, men ’The Now Now’ er ikke noget markant statement, og man kan sagtens tvivle på, om Roskildes publikum kan holde sig vågen, når hovednavnet spiller det nye materiale sent på festivalens sidste aften.   

Finder man en klump i lommen, kan det imidlertid sagtens blive en forrygende stener.      

Coveret til Gorillaz' 41 minutter lange 'The Now Now', som udgives blot 14 måneder efter forgængeren, 'Humanz'.
Coveret til Gorillaz' 41 minutter lange 'The Now Now', som udgives blot 14 måneder efter forgængeren, 'Humanz'.
 

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.