Visne evergreens af Paul McCartney

På jazzet coverplade beviser legenden fra Liverpool, at gammel kærlighed godt kan ruste

Paul McCartney - ikonet er i det sentimentale hjørne. (Foto: Mary McCartney)
Paul McCartney - ikonet er i det sentimentale hjørne. (Foto: Mary McCartney)

Paul McCartney: 'Kisses On the Bottom' (Hear Music/Universal)

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Inden Elvis Presley revolutionerede Paul McCartneys teenageår, og rock’n’roll skabte splid mellem generationerne, kunne knægten sagtens blive enig med sin far om, at der var noget magisk over de drivende romantiske evergreens af mestre som Irving Berlin, Johnny Mercer og Fred Ahlert.

I en alder af 69 vender McCartney nu tilbage til klassikerne på den sentimentale coverplade, ’Kisses On the Bottom’, der dog desværre beviser, at gammel kærlighed godt kan ruste.

Se også: Hjemme hos Paul McCartney

Legenden fra Liverpool har allieret sig med kønsløse Diana Krall samt hendes band og producer, Tommy LiPuma, men det er såmænd ikke albummets største problem, for i skikkelse af crooner over jazzede arrangementer lyder den ellers så naturligt talentfulde McCartney underligt akavet og utilstrækkelig.

Manden har simpelthen ikke stemmepragt til at løfte klassikere som ’I’m Gonna Sit Right Down and Write Myself a Letter’, ’It’s Only a Paper Moon’ og ’Ac-Cent-Tchu-Ate the Positive’, og han kæmper med dem i et anstrengt leje, der får ham til at fremstå mere som Bryan Ferry end sig selv.

Cadeau til konen
Stiløvelsen er naturligvis nydeligt indspillet og i egenskab af baggrundsmusik og eksklusiv elevatormusik fungerer nostalgien, men ganske sigende bliver ’Kisses On the Bottom’ først nærværende, når McCartney synger det bedste af de to nye numre, han har komponeret til udgivelsen.

Lennon og Yoko Ono - langt ude. (Foto: Peter Fordham) INTL. Album-anm. - 8. okt. 2010 - kl. 11:08 Arbejderklassehelten Lennon

Veldrejede ’My Valentine’ er måske nok en lige lovlig kandiseret cadeau til veteranens nye kone, Nancy Shevell, der dog fremprovokerer en sårbar og emotionel vokal, som får resten af albummet til at virke distanceret i sammenligning.

Tilbage i 1999 udgav McCartney en herlig coverskive med gamle rock’n’roll-skæringer, ’Run Devil Run’, og sættes den op mod ’Kisses On the Bottom’, er det tydeligt, at han var født til at løbe med djævelen og ikke til at kysse røv.

1 af 3 Paul McCartney - har ikke stemmepragt til at løfte klassikere. (Foto: Mary McCartney)
2 af 3 Coveret til Paul McCartneys 'Kisses On the Bottom'.
3 af 3 Paul McCartney - ikonet er i det sentimentale hjørne. (Foto: Mary McCartney)
0 kommentarer
Vis kommentarer