Vitale vildspor

Animal Collective er tilbage med deres hidtil mest umiddelbare og smittende udspil

Dadaisme og popmelodier smelter sømløst sammen på Animal Collectives tiende studiealbum: (Foto: Playground)
Dadaisme og popmelodier smelter sømløst sammen på Animal Collectives tiende studiealbum: (Foto: Playground)

Animal Collective: 'Painting With' (Domino/Playground) udkommer 19. februar

4
2.6
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Efter syv album (plus det løse) i den alternative rocks yderste randområder blev Baltimores Animal Collective pludselig hele verdens indie-kæledækker med den tummelumske og euforiske 'Merriweather Post Pavilion' fra 2009, der også lå i toppen på de fleste lister, da det års pladehøst skulle gøres op. Den blev fulgt af den noget mere uigennemtrængelige 'Centipede Hz' i 2012, men nu er gruppen efter fire år og diverse sideprojekter tilbage med deres hidtil mest poppede udspil. Men bestemt ikke med pop skabt efter de gængse skabeloner.

Se også: Med dyrene langt ude i gakgak-skoven

Dyrekollektivet er igen reduceret til en trio, hvilket dog bestemt ikke har lagt begrænsning på ideerne. Heller ikke selv om de fleste af de 12 numre holder sig omkring de tre minutters længde (ingen lange, improviserede jams i denne omgang). Til gengæld er det utroligt, hvor mange stil- og taktskift, man kan nå at proppe ind i en sang med så kort spilletid. Vel at mærke uden at tabe den gode melodi undervejs.

Coveret på 'Painting With' er lavet af Brian DeGraw.
Coveret på 'Painting With' er lavet af Brian DeGraw.
 

Brian Wilson er stadig den store ledestjerne - pladen er delvist indspillet i Los Angeles' EastWest studie, hvor 'Pet Sounds' også begyndte at tage form - men i en noget mere hektisk, finurlig og legesyg udgave. Tag bare åbningssangen og førstesinglen 'FloriDada', der emmer lige meget af solskinspop og avantgarde - og tilmed sampler The Surfaris 'Wipe Out'.

Se også: Ekstatiske dyrelyde i popzoo

Animal Collectives postmoderne leg med genrekonventioner og andre musikalske stereotyper ender heldigvis aldrig som spil for galleriet eller kunstnerisk blændværk, da galskaben på intet tidspunkt virker forceret eller fortænkt, men hele tiden er funderet i en smittende musikalsk nysgerrighed og oprigtig undren over musikkens mange muligheder. Verden ville ganske enkelt være et kedeligere sted uden denne trio. Tag med dem ud på et vildspor. 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Imperial State Electric: 'Anywhere Loud' (Psychout-album/Ude 16. februar)
2.Tyler Childers: 'Purgatory' (Hickman Holler-album/Ude 5. januar)
3.Joan As Police Woman: 'Damned Devotion' (PIAS-album/Ude 9. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.New Order: 'NOMC 15 - Live' (Mute-album/Ude nu)
2.Wilco: 'A.M. - Special Edition' (Sire-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen