White trash: Affald fra Pink

Verdensstjernens tarvelige nye album er spækket med forgængelig pladderpop til skraldespanden

Amerikanske Pink alias 39-årige Alecia Beth Moore giver sin første danske koncert i seks år på Casa Arena Horsens 7. august. Foto: Sony
Amerikanske Pink alias 39-årige Alecia Beth Moore giver sin første danske koncert i seks år på Casa Arena Horsens 7. august. Foto: Sony

Pink: 'Hurts 2B Human' (RCA/Sony) Ude 26. april

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Det går bedre med Pink. Det kunne heller ikke blive værre.

Idolets forrige album, ’Beautiful Trauma’ fra 2017, var betydeligt mere traumatisk end smukt og simpelthen uanstændigt sølle selv for selfie-poppens tvivlsomme standard.

Nu er hun aktuel med ’Hurts 2B Human’, der bare er dårlig, og det er nærmest en befrielse i forhold til forløberen.

Se også: Katastrofalt: Pink rammer bunden

Ikke desto mindre pakker Pink som altid sit pladeprodukt ind i billig white trash-æstetik, mens selve indholdet har en holdbarhed som letmælk.

Den dynamiske ørehænger ’(Hey Why) Miss You Sometime’, der er skrevet af blandt andre hitmaskinen Max Martin, skal nok fungere effektfuldt, når verdensstjernen flyver rundt i en trapez i Horsens til sommer, men ellers er underholdningen ikke underholdende.

Dårlig smag
’Hurts 2B Human’ savner basal charme, kvalitet og drive, og hele otte af albummets 13 numre er ballader, der noget bevidstløst lefler for tidsånden, hvor popgenrens fokus på mentale problemer efterhånden minder om et modefænomen som dengang de alle sammen skulle have en hund, der lignede en kat.     

Stampende ’Walk Me Home’ er den mest vellykkede - eller mindst vamle - af pladens mange sjælere, og det gør ingen forskel, at Khalid vikles ind i titelnummeret, og Chris Stapleton knurrer med på miseren ’Love Me Anyway’.

Se også: Pink helt sort i Herning

Udover Martin har Pink fået hjælp til sangskrivningen af suspekte typer som Ryan Tedder og Greg Kurstin, men Beck udvander minsandten også sit navn yderligere ved at være medforfatter på den intetsigende popskæring ’We Could Have It All’.

’Hurts 2B Human’ er indbegrebet af dårlig smag og tarvelig pladderpop, der ryger ind af det ene øre og ud af det andet, uanset om man i øvrigt har noget mellem ørerne.

Coveret til Pinks ottende album, 'Hurts 2B Human', der er produceret af blandt andre Max Martin og Ryan Tedder.
Coveret til Pinks ottende album, 'Hurts 2B Human', der er produceret af blandt andre Max Martin og Ryan Tedder.
 

53 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.The Black Keys: 'Let's Rock' (Easy Eye-album/Ude 28. juni)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Halshug: 'Drøm' (Southern Lord-album/Ude 19. juli)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Marry Me Just For Fun' (Ingrid-single/Ude nu)
2.Sonic Youth: 'Battery Park, NYC: July 4th 2008' (Matador-album/Ude nu)
3.Pip Blom: 'Boat' (Heavenly-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere