Wunderbar Rammstein

Rammstein regerer på uhyrlig koncert-dvd, der er et anstændigt alternativ til elendig akustik og opskruede billetpriser

Till Lindemann - feltherren invaderer Frankrig med Rammstein. (Foto: Guido Karp)
Till Lindemann - feltherren invaderer Frankrig med Rammstein. (Foto: Guido Karp)

Rammstein: 'Völkerball' (Universal)

Musikindustrien behandler fortsat kundekredsen, som var eksistensgrundlaget slagtekvæg, men dvd-mediet har givet et anstændigt alternativ til elendig akustik, opskruede billetpriser og trøstesløse toiletkøer.

Favoritterne kommer hjem i stuen i optimal lydkvalitet, og fra en plads på første række behøver man ikke spekulere over, hvor længe det tager at hente den næste slatne fadøl, og om det mon er muligt at komme af med den igen.

Preussisk pondus
Rammsteins 'Völkerball' er endnu et godt eksempel på, at koncert-dvd'er kan være en større oplevelse end at være der selv, og i selskab med de grumme germanere i deres Wagner-vælde i Nimes juli anno 2005 sidder man ikke just og savner det amatøragtige arrangement på Gentofte Stadion, hvor de optrådte et par uger før.

En colosseum-lignende arena i det sydfranske ferieparadis invaderes eftertrykkeligt af sekstetten fra Østberlin, som med vanlig preussisk pondus og præcision tromler ind i idyllen tilsat satirisk strækmarch-metal og ragnarock.

Rammsteins repertoire har en tendens til at ruste i et kværnende selvsving, men med kløgtig brug af alskens groteske gimmicks opnår ensemblet såmænd, at tusindvis af franskmænd brøler med på gruppens militante modersmålspoesi.

Mænd uden masker
Rabalderet er fornemt indfanget, og bonusmaterialets glimt af de forrykte folkeforførere i London, Moskva og Tokyo er ikke mindre monumentalt, og man får også en cd med Nimes-showet.

'Völkerball' findes desuden i en specieludgave med to ret ubehjælpsomme dokumentarfilm, der dog giver et godt indtryk af mændene bag maskerne, og dem, der også er på forreste række til koncerterne, kan tilmed investere i en luksusversion med tilhørende fotobog på 190 sider.

Så er der da noget at bladre i, næste gang man står nummer 214 i køen til en flad forfriskning i Gentofte.