Moby voksede op som enebarn uden sin far, der døde i en trafikulykke med spirituskørsel.
Selv har hitmageren også haft store problemer med alkohol.
I et opsigtsvækkende interview med NME, afslører Moby, at han missede sin mors begravelse på grund af tømmermænd:
- Ikke overraskende drikker jeg ikke længere. Det er et sikkert tegn på, at det ikke går godt, når man sover under sin mors begravelse, konstaterer amerikaneren.
Utroligt: Levende tilbage fra de døde
Mobys mor døde af kræft i 1998. Året efter slog multitalentet afgørende igennem med albummet 'Play', der er solgt i mere end 12 millioner eksemplarer på verdensplan.
Stjernen har netop udsendt karrierens 15. album, 'Everything Was Beautiful, and Nothing Hurt'.